Ostrakonet fra Izbet Sartah – et skolebarns alfabet

Om fundet

Izbet Sartah er en lille ruinhøj på skrænten over kystsletten, nogle få kilometer øst for Afek ved den nuværende by Rosh Ha'ayin. Stedet blev udgravet 1976–78 af israelske arkæologer under ledelse af Moshe Kochavi, med Israel Finkelstein som en af de ansvarlige. Det var en beskeden landsby fra jernalderens begyndelse med huse, mange gruber til korn og senere et større gårdhus i midten. Den slags små bjerglandsbyer dukker op i mængder i netop den periode, hvor Bibelen fortæller om Israels første tid i landet.

I en af forrådsgruberne fandt man et ostrakon, dvs. et potteskår, der er brugt som skriveflade. På skåret er der ridset fem linjer med tidlige alfabetiske bogstaver, den såkaldte protokana'anæiske skrift, som både hebraisk og fønikisk skrift udvikler sig fra. De fire øverste linjer giver ikke nogen sikker mening og ligner øvelser, hvor skriveren har prøvet bogstaverne af. Den nederste linje er derimod et abecedarium: alfabetets bogstaver i rækkefølge. Den er skrevet fra venstre mod højre, og enkelte bogstaver står i en lidt anden orden end den, man kender senere.

Ostrakonet er derfor næppe et brev eller en optegnelse, men en skriveøvelse. Det hører til de ældste kendte eksempler på alfabetet i Israels land og viser, at skrift ikke kun var forbeholdt skrivere i de store byer og ved kongernes hof.

Betydning for Bibelen

Ostrakonet belyser beretningen i Dom 8,14, hvor Gideon griber en ung mand fra Sukkot, som skriver navnene på byens 77 ledere og ældste ned. Teksten forudsætter, at en almindelig ung mand kunne skrive, og fundet fra Izbet Sartah viser, at alfabetet faktisk blev øvet i en lille landsby i dommertiden. Alfabetets enkle skrift med godt 20 tegn var langt lettere at lære end kileskrift og hieroglyffer. Mange har også peget på, at Izbet Sartah kan være Eben-ha-Ezer, hvor Israel slog lejr mod filistrene i Afek (1 Sam 4,1). Fundet viser ikke, hvor udbredt læse- og skrivefærdighed var, og det siger intet om bestemte personer i Bibelen.

Til diskussion

Hvem der boede i landsbyen, og hvilket sprog skriveren talte, kan ikke afgøres sikkert ud fra et alfabet; de fleste regner med en tidlig israelitisk landsby. Identifikationen med Eben-ha-Ezer er et forslag, ikke en sikker kendsgerning. Dateringen af laget svinger mellem 1100-tallet og 1000-tallet f.Kr.

Bibelsteder

Dom 8,14 · 1 Sam 4,1 · 5 Mos 6,9