Alteret på Ebal-bjerget

Om fundet

Ebal-bjerget ligger nord for byen Sikem (ved det nuværende Nablus) over for Garizim-bjerget. I 1980 stødte den israelske arkæolog Adam Zertal under en systematisk gennemgang af området på en stendynge, som lokale kaldte el-Burnat. Han udgravede stedet i 1982–89.

Midt i anlægget står en rektangulær bygning af utilhuggede marksten, ca. 7 × 9 meter og et par meter høj, uden indgang og fyldt med lag af jord, sten, aske og knogler. En skrånende rampe fører op til toppen, og omkring den ligger gårdspladser og en indhegning. Knoglerne stammer især fra unge handyr af får, geder og køer – de dyr, Moseloven foreskriver til brændofre – og desuden fra dådyr, som efter loven var rene og måtte spises (5 Mos 14,5), men ikke ofres. Der var næsten ingen svineknogler.

Keramikken og to egyptiske skarabæer daterer stedet til slutningen af 1200-tallet og 1100-tallet f.Kr., altså den periode, hvor de mange små israelitiske landsbyer opstod i bjerglandet. Anlægget blev senere forladt og dækket med sten. Ifølge Zertal blev det ikke ødelagt, men bevidst begravet, og derfor er det usædvanlig velbevaret.

Betydning for Bibelen

5 Mos 27,4–8 befaler, at Israel skal bygge et alter af utilhuggede sten på Ebal-bjerget og ofre brændofre og måltidsofre dér, og Jos 8,30–35 fortæller, at Josva gjorde det. Zertal pegede på, at anlægget er bygget af utilhuggede sten, har en rampe i stedet for trappetrin (jf. 2 Mos 20,26) og indeholder knogler af rene dyr – først og fremmest offerdyr – men næsten ingen af svin. Hvis tolkningen holder, er det et af de ældste kendte israelitiske kultsteder. Men der er ingen indskrift på stedet, og fundet kan ikke i sig selv vise, hvem der byggede det.

Til diskussion

Zertal selv mente, at det er Josvas alter. Andre arkæologer, bl.a. Aharon Kempinski, har tolket bygningen som et vagttårn eller en gård, men mange anerkender i dag, at det sandsynligvis er et kultsted fra jernalderens begyndelse. Om det er det alter, Josvabogen beskriver, er omstridt. I 2022 meddelte Scott Stripling og andre, at de i Zertals udgravningsjord havde fundet en lille foldet blyplade med en forbandelsestekst, der nævner Guds navn; både læsningen og dateringen er stærkt kritiseret af andre fagfolk.

Bibelsteder

Jos 8,30–35 · 5 Mos 27,4–8 · 5 Mos 11,29 · 2 Mos 20,25–26