Seglet «Shema, Jeroboams tjener»

Om fundet

Seglet blev fundet i 1904, da den tyske ingeniør og arkæolog Gottlieb Schumacher udgravede Megiddo i Jezre'el-sletten. Det er en oval sten af jaspis, lidt mindre end en tændstikæske, skåret så den kunne trykkes i blødt ler eller voks og give et spejlvendt aftryk.

Midt på seglet ses en løve med åbent gab og løftet hale, skåret med stor dygtighed. Over og under løven står indskriften med gammelhebraiske bogstaver: «Tilhørende Shema, Jeroboams tjener». Ordet «tjener» (hebraisk ʿebed) betyder i sådanne segl ikke en slave, men en høj embedsmand i kongens tjeneste, en minister. Løven var et kendt kongeligt og magtfuldt motiv i oldtidens Mellemøst.

Seglet blev sendt til sultanen i Konstantinopel og forsvandt siden sporløst. I dag kendes det kun fra de afstøbninger i bronze og gips, som blev lavet, før originalen gik tabt, og fra tegninger og fotografier fra udgravningen. Afstøbningerne viser dog både billede og skrift meget tydeligt.

Betydning for Bibelen

Seglet belyser Nordriget Israel på den tid, da Jeroboam, Joashs søn, regerede i 41 år og udvidede riget (2 Kong 14,23–29). Det var også den tid, hvor Amos og Hosea virkede (Am 1,1; Am 7,10; Hos 1,1). Seglet viser, at kongen havde et kongeligt embedsværk, hvis folk brugte personlige segl med deres titel, og det bekræfter, at navnet Jeroboam blev brugt af en konge, som en embedsmand kunne henvise til uden yderligere forklaring. Om Shema selv vides intet ud over seglet. Det nævner ikke Jeroboams far og kan derfor ikke i sig selv afgøre, hvilken Jeroboam der menes.

Til diskussion

De fleste forskere henfører seglet til Jeroboam II (ca. 788–747 f.Kr.) ud fra skrifttypen og kunsten. Enkelte har ment, at det stammer fra Jeroboam I (ca. 930–910 f.Kr.), Nordrigets første konge. Da originalen er tabt, og fundlaget er usikkert beskrevet, kan spørgsmålet næppe afgøres endeligt.

Bibelsteder

2 Kong 14,23–29 · Am 7,10 · Am 1,1 · Hos 1,1