Nabonid-cylinderen og Belsazar

Om fundet

Nabonid var Babylons sidste konge (556–539 f.Kr.). Han var ikke i slægt med Nebukadnesar, men kom til magten efter et kup. Han havde en særlig forkærlighed for månenguden Sin og lod hans gamle templer i Ur, Harran og andre byer istandsætte. Ved den slags byggearbejder lagde man lercylindre med indskrifter ned i fundamentet eller i murværket, så eftertiden kunne se, hvem der havde bygget.

I 1854 gravede J.E. Taylor, britisk konsul i Basra, i ruinhøjen Tell el-Muqayyar i Sydirak. I hjørnerne af det store tempeltårn fandt han fire ens lercylindre. Da Henry Rawlinson læste teksten, viste det sig, at ruinerne var den gamle by Ur, kendt fra Abrahams historie.

Cylindrene fortæller, at Nabonid genopbyggede Sins tempeltårn i Ur. Til sidst kommer en bøn til månenguden: Kongen beder om et langt liv for sig selv og om, at hans førstefødte søn, Bel-sharra-usur, må frygte guden og ikke synde. Navnet betyder «Bel, beskyt kongen», og det er den babylonske form af det navn, som i Daniels Bog gengives Belsazar.

Andre babylonske tekster har siden bekræftet, at Belsazar havde en ledende stilling. Han kaldes «kongens søn» i forretningsbreve og retsdokumenter, og et digt om Nabonid fortæller, at kongen overlod kongemagten til sin ældste søn, da han selv drog til oasebyen Tema i Arabien, hvor han blev i ti år.

Betydning for Bibelen

Dan 5 fortæller, at kong Belsazar holdt gilde i Babylon, samme nat som byen faldt (Dan 5,1.30). I 1800-tallet var Belsazar ukendt uden for Bibelen; de græske historikere nævnte kun Nabonid som Babylons sidste konge, og nogle mente derfor, at Daniels Bog tog fejl. Cylinderen fra Ur og de andre babylonske tekster viser, at Belsazar var Nabonids søn og styrede Babylon, mens faderen var borte. Det forklarer også, hvorfor Daniel blev lovet at blive «den tredjemægtigste i riget» (Dan 5,7.29): Nabonid og Belsazar var de to første. Cylinderen viser ikke selv de begivenheder, Dan 5 beretter om; Babylons fald er beskrevet i Nabonid-krøniken.

Til diskussion

Babylonske tekster kalder ikke Belsazar «konge», men «kongens søn», mens Daniels Bog kalder ham konge. De fleste forklarer det med, at han reelt udøvede kongemagten i Babylon. At Nebukadnesar kaldes hans «far» (Dan 5,2.11), forklares som forgænger eller som slægtsforbindelse; på aramæisk kan «far» også betyde forfader. Nogle forskere ser forskellene som tegn på, at Daniels Bog er skrevet langt senere, mens andre fremhæver, at kendskabet til Belsazar netop taler for en tidlig kilde.

Bibelsteder

Dan 5,1 · Dan 5,30 · Dan 5,7 · Dan 5,29 · Dan 7,1 · Dan 8,1