Studiebibelen

🏺 Bibelsk arkæologi · Fra urhistorien til udvandringen

Nuzi-tavlerne og patriarkernes skikke

Flere tusinde lertavler fra den hurritiske by Nuzi med kontrakter om adoption, arv, ægteskab og husguder. I mange år blev de brugt til at belyse patriarkernes skikke i Første Mosebog – med både rigtige og forhastede sammenligninger.

🏺 Se fundet i studiebibelen

Lertavle fra Nuzi med kileskrift i Louvre i Paris
Lertavle fra Nuzi med kileskrift i Louvre i Paris
Foto: Zunkir · CC BY-SA 4.0 · Wikimedia Commons
Lertavle fra Nuzi med referat af en retssag om jord
Lertavle fra Nuzi med referat af en retssag om jord
Foto: User:Daderot · CC0 · Wikimedia Commons
Datering
ca. 1450–1350 f.Kr.
Fundet
Udgravet 1925–31 i Yorgan Tepe nær Kirkuk i Nordirak af amerikanske arkæologer (bl.a. Edward Chiera og Richard Starr)
Findes i dag
Fordelt på flere museer, bl.a. Irak-museet i Bagdad, Harvard Semitic Museum og Louvre
Periode
Fra urhistorien til udvandringen (ca. 2500–1200 f.Kr.)

Om fundet

Nuzi var en provinsby i kongeriget Mittani, hvor befolkningen for en stor del var hurritter. Ved udgravningerne i 1920'erne fandt man flere tusinde lertavler i både paladset og private huse. De er skrevet på akkadisk med mange hurritiske ord og stammer fra et par generationer omkring 1400 f.Kr.

Tavlerne er familiers og embedsmænds arkiver: skøder, lån, retssager, ægteskabskontrakter og testamenter. Her ser man, hvordan en barnløs mand kunne adoptere en anden – også en tjener – som arving, med den betingelse at en senere født egen søn skulle gå forud. Ægteskabskontrakter kunne bestemme, at hvis hustruen ikke fik børn, skulle hun give manden en tjenestepige, og børnene skulle regnes for hendes.

Et par tekster nævner husets guder (små gudefigurer) i forbindelse med arv og familieoverhovedets stilling. En anden tavle fortæller om en mand, der overlod sin arvelod til sin bror mod at få tre får – et eksempel, der ofte er sammenlignet med Esaus salg af sin førstefødselsret.

Betydning for Bibelen

Nuzi-tavlerne viser, at flere af de skikke, Første Mosebog beskriver, var kendte og lovlige i den gamle Mellemøsten: at Abram regnede med, at hans tjener Eliezer skulle arve ham (1 Mos 15,2–3), at Saraj og senere Rakel gav deres tjenestepige til manden for at få børn ved hende (1 Mos 16,2; 30,3), at førstefødselsretten kunne overdrages (1 Mos 25,33), og at husguderne betød meget for Laban (1 Mos 31,19.30). Teksterne gør beretningerne forståelige på deres egne præmisser. Men de dokumenterer ikke patriarkerne selv, og de kan ikke alene datere dem.

Til diskussion

I midten af 1900-tallet mente forskere som C.H. Gordon og E.A. Speiser, at Nuzi-teksterne viste, at patriarkfortællingerne hørte hjemme i 2. årtusinde f.Kr. Fra 1970'erne viste andre (bl.a. Thomas L. Thompson og John Van Seters), at nogle paralleller var fejllæsninger – fx teorien om «hustru-søster-adoption» bag 1 Mos 12 og 20 – og at flere skikke fandtes i mange århundreder. Mange konservative forskere fastholder, at skikkene passer godt til 2. årtusinde, men lægger mindre vægt på Nuzi alene.

Bibelsteder

1 Mos 15,2–3 · 1 Mos 16,2 · 1 Mos 30,3 · 1 Mos 31,19 · 1 Mos 31,30 · 1 Mos 25,33

Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.