Studiebibelen

🏺 Bibelsk arkæologi · Assyrerne og Juda

Sankeribs død og Asarhaddons indskrifter

Bibelen fortæller, at Sankerib blev dræbt af sine sønner, og at Asarhaddon blev konge efter ham. Babylonske og assyriske kilder bekræfter, at kongen blev myrdet af en søn under et oprør i 681 f.Kr., og at Asarhaddon måtte kæmpe sig til tronen.

🏺 Se fundet i studiebibelen

Asarhaddons sejrsstele fra Sam'al i det nuværende Tyrkiet, udstillet i Pergamonmuseet i Berlin
Asarhaddons sejrsstele fra Sam'al i det nuværende Tyrkiet, udstillet i Pergamonmuseet i Berlin
Foto: Osama Shukir Muhammed Amin FRCP(Glasg) · CC BY-SA 4.0 · Wikimedia Commons
Sekssidet lerprisme med indskrift af kong Asarhaddon, fundet i Nimrud, Iraq Museum
Sekssidet lerprisme med indskrift af kong Asarhaddon, fundet i Nimrud, Iraq Museum
Foto: Osama Shukir Muhammed Amin FRCP(Glasg) · CC BY-SA 4.0 · Wikimedia Commons
Datering
681 f.Kr.; indskrifterne ca. 680–670 f.Kr.
Fundet
Asarhaddons prismer fundet i Nineve og Nimrud fra 1800-tallet; den babylonske krønike kendt fra 1880'erne; et vigtigt brev offentliggjort 1980
Findes i dag
British Museum, London; Iraq Museum, Bagdad; Vorderasiatisches Museum, Berlin
Periode
Assyrerne og Juda (ca. 745–640 f.Kr.)

Om fundet

Den babylonske krønike, en nøgtern årbog over vigtige begivenheder, noterer kort, at Sankerib, Assyriens konge, blev dræbt af sin søn under et oprør i måneden tebet. Det svarer til vinteren 681/680 f.Kr., tyve år efter felttoget mod Juda.

Asarhaddon selv beretter på lerprismer fra sine første regeringsår, hvordan det gik til. Han var en af de yngre sønner, men faderen havde udpeget ham som tronfølger. Hans ældre brødre bagtalte ham, så han måtte forlade hoffet. Da de gjorde oprør og kæmpede indbyrdes om tronen, rykkede han med sin hær mod Nineve. Oprørernes tropper gik over til ham, og brødrene flygtede til et fremmed land. Asarhaddon nævner ikke mordet direkte – det passede dårligt ind i en kongelig sejrsberetning.

I 1980 offentliggjorde den finske assyriolog Simo Parpola et brev fra den assyriske kongelige korrespondance, som nævner, at en søn ved navn Arda-Mullissu planlagde kongens død. Navnet er efter de flestes mening det, som i Bibelen gengives Adrammelek. Senere fortæller Asarhaddons søn, kong Assurbanipal, at han straffede oprørere på det sted ved de store vogterfigurer, hvor hans farfar Sankerib var blevet dræbt.

Betydning for Bibelen

Ifølge 2 Kong 19,37 og Es 37,38 blev Sankerib dræbt af sine sønner Adrammelek og Sareser, mens han tilbad i sin gud Nisroks tempel; de flygtede til Ararats land, og hans søn Asarhaddon blev konge. Kilderne bekræfter mordet, at det var en søn, at oprørerne flygtede, og at Asarhaddon blev konge; Ararat (Urartu) lå netop nord for Assyrien. Navnet Adrammelek passer til Arda-Mullissu. Bibelen fortæller Sankeribs død lige efter nederlaget ved Jerusalem, men sætter ingen tid på; i virkeligheden gik der tyve år. Det bibelske ærinde er at vise, at den mægtige konge, der hånede Israels Gud, endte sine dage i sin egen guds tempel (2 Krøn 32,21).

Til diskussion

Hvem den anden søn, Sareser, var, er usikkert; han nævnes ikke i de assyriske kilder, der er bevaret. Guden Nisrok kendes ikke under det navn; de fleste mener, at navnet er forvansket, fx af Ninurta eller Nusku. Hvor mordet fandt sted, er også omdiskuteret.

Bibelsteder

2 Kong 19,36–37 · Es 37,38 · 2 Krøn 32,21

Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.