Sankeribs prisme

Om fundet

Assyriske konger lod deres krigsberetninger skrive på lerprismer og cylindre, som blev muret ned i fundamenterne til paladser og bymure. Sankeribs annaler findes i flere eksemplarer. De mest kendte er tre næsten fuldstændige sekssidede prismer af brændt ler, hver omkring 38 cm høje og tæt beskrevet med kileskrift: Taylor-prismet i London, prismet i Oriental Institute i Chicago og Jerusalem-prismet i Israel Museum. De er skrevet omkring 691–689 f.Kr. og indeholder samme tekst med små forskelle.

Beretningen om det tredje felttog handler om Fønikien, Filistæa og Juda. Sankerib fortæller, at kongen af Ekron, Padi, var blevet udleveret til Hizkija i lænker, at han slog en egyptisk hær ved Elteke, og at Hizkija ikke ville underkaste sig. Derfor belejrede han 46 af Hizkijas befæstede byer og utallige landsbyer, indtog dem med volde, stormbukke og angreb fra minegange og førte 200.150 mennesker og en mængde dyr bort som bytte.

Om Hizkija selv siger han: «Ham lukkede jeg inde i Jerusalem, hans kongestad, som en fugl i et bur.» Han byggede skanser omkring byen og gav Hizkijas byer til filisterkongerne. Til sidst sendte Hizkija ham til Nineve en stor tribut: 30 talenter guld, 800 talenter sølv, ædelsten, møbler af elfenben, sine døtre, haremskvinder og sangere. Mere står der ikke.

Betydning for Bibelen

Prismet bekræfter hovedtrækkene i 2 Kong 18,13–16 og Es 36,1: Sankerib angreb Juda i Hizkijas tid, indtog de befæstede byer, og Hizkija betalte tribut, bl.a. 30 talenter guld – samme tal som i Bibelen (2 Kong 18,14). Det vigtigste er det, prismet ikke siger: Sankerib, som ellers praler af hver sejr, påstår ikke, at han indtog Jerusalem eller fik Hizkija i sin magt. Det passer til Esajas' ord om, at kongen af Assur ikke skulle komme ind i byen (2 Kong 19,32–36). Hvad der fik hæren til at trække sig tilbage, siger kun Bibelen.

Til diskussion

Bibelen nævner 300 talenter sølv, prismet 800; det kan skyldes forskellige vægtenheder, at prismet regner andre gaver med, eller almindelig assyrisk overdrivelse. Nogle forskere mener, at Kongebøgerne sammenfatter to felttog, fordi Tirhaka nævnes (2 Kong 19,9), men de fleste regner med ét felttog i 701 f.Kr.

Bibelsteder

2 Kong 18,13–16 · Es 36,1 · 2 Krøn 32,1 · 2 Kong 19,32–36