Studiebibelen

🏺 Bibelsk arkæologi · Assyrerne og Juda

Tiglat-Pilesers annaler

Den assyriske storkonge Tiglat-Pileser III lod sine felttog skrive ned i annaler og sammenfattende indskrifter. Her nævnes kongerne Menahem, Peka, Hoshea og Akaz – de samme konger, som Kongebøgerne fortæller om i årene, da Assyrien rykkede ind i Israel og Juda.

🏺 Se fundet i studiebibelen

Tiglat-Pilesers stele fra det vestlige Iran, som nævner Menahem af Samaria, i Israel Museum
Tiglat-Pilesers stele fra det vestlige Iran, som nævner Menahem af Samaria, i Israel Museum
Foto: Gary Todd from Xinzheng, China · CC0 · Wikimedia Commons
Tiglat-Pileser III i sin stridsvogn på et relief fra paladset i Kalhu, British Museum
Tiglat-Pileser III i sin stridsvogn på et relief fra paladset i Kalhu, British Museum
Foto: Osama Shukir Muhammed Amin FRCP(Glasg) · CC BY-SA 4.0 · Wikimedia Commons
Datering
ca. 745–727 f.Kr.
Fundet
Relieffer med annaler udgravet i 1840'erne af Austen Henry Layard i Nimrud (oldtidens Kalhu); flere indskrifter kom til senere
Findes i dag
British Museum, London; stelen fra Iran i Israel Museum, Jerusalem
Periode
Assyrerne og Juda (ca. 745–640 f.Kr.)

Om fundet

Tiglat-Pileser III regerede i Assyrien fra 745 til 727 f.Kr. Han gjorde riget til en stormagt, der ikke blot krævede skat af nabofolkene, men også indlemmede deres lande som provinser og flyttede store dele af befolkningen. Hans krigsberetninger blev hugget ind på stenpaneler i paladset i Kalhu, ofte sammen med billeder af belejringer og tributbringere.

Paladset blev senere plyndret, og en efterfølger genbrugte mange af pladerne, så annalerne kun er bevaret i stumper. Da Layard udgravede Nimrud i 1840'erne, var mange paneler allerede skåret til eller beskadiget. Ud over annalerne kendes en række «sammenfattende indskrifter», som opregner kongens sejre efter geografi, og en stele fundet i det vestlige Iran.

I teksterne står blandt de konger, der betalte tribut, «Menahem af Samaria» og senere «Jehoahaz af Juda», det fulde navn på kong Akaz. En indskrift fortæller, at israelitterne styrtede deres konge Peka, og at Tiglat-Pileser satte Hoshea ind som konge og modtog tribut fra ham. Andre stykker nævner erobrede byer i Galilæa og bortførte indbyggere. Kongen kaldes i babylonske kilder også Pulu.

Betydning for Bibelen

Annalerne passer godt til Kongebøgernes beretning. Menahem betalte tribut til «Pul, kongen af Assur» (2 Kong 15,19–20) – og Pul er netop Tiglat-Pilesers navn som konge i Babylon. Under Peka erobrede Tiglat-Pileser Galilæa og Naftalis land og førte folk bort (2 Kong 15,29), hvorefter Hoshea dræbte Peka og blev konge (2 Kong 15,30). Akaz søgte Tiglat-Pilesers hjælp mod Aram og Israel og blev hans vasal (2 Kong 16,7–10; Es 7). De to kilder ser begivenhederne fra hver sin side: assyreren fremhæver sin egen magt, Bibelen spørger efter Guds dom og kongernes troskab.

Til diskussion

Den assyriske tekst lader Tiglat-Pileser indsætte Hoshea, mens Bibelen fortæller, at Hoshea selv dræbte Peka; de fleste ser ingen modsigelse, da en oprører kunne søge stormagtens godkendelse. Den nøjagtige rækkefølge af felttogene i 734–732 f.Kr. og dateringen af Menahems tribut (738 eller tidligere) drøftes også, bl.a. fordi annalerne er så brudstykkeagtige.

Bibelsteder

2 Kong 15,19–20 · 2 Kong 15,29–30 · 2 Kong 16,7–10 · 1 Krøn 5,26 · Es 7,1

Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.