Sidste søndag efter helligtrekonger

Læsningerne i Alterbogen

Teksten i sammenhæng – fra Prædikenværkstedet

1. række: Matt 17,1–9

Forklarelsen på bjerget står midt i Matthæusevangeliet, lige efter vendepunktet ved Cæsarea Filippi. Dér har Peter bekendt, at Jesus er Kristus, den levende Guds Søn (Matt 16,16), og Jesus har for første gang sagt, at han skal lide, slås ihjel og opstå på den tredje dag (16,21). Peter ville ikke høre tale om det, og Jesus har sagt, at den, der vil følge ham, må tage sit kors op (16,24). «Seks dage efter» tager Jesus de tre nærmeste disciple med op på et højt bjerg. Her ser de et øjeblik hans herlighed, Moses og Elias taler med ham, og Faderens røst gentager ordene fra dåben i Jordan (3,17), nu med tilføjelsen «Hør ham!». På vejen ned peger Jesus frem mod sin opstandelse, og straks efter taler han igen om sin lidelse (17,12.22–23). Teksten er evangelium på sidste søndag efter helligtrekonger i 1. tekstrække, hvor helligtrekongertidens tema om Kristi åbenbarede herlighed når sit højdepunkt lige før fastetiden. Den bruges også på 27. søndag efter trinitatis i 1. tekstrække, en af kirkeårets sidste søndage, hvor blikket går mod den herlighed, der skal åbenbares.

Loven i teksten: Peter vil blive på bjerget. «Her er godt at være» er et ægte ønske, men også en flugt fra den vej, Jesus lige har talt om: lidelse og kors. Vi vil også gerne have herligheden uden korset, troen som en stærk oplevelse i stedet for et ord at holde sig til. Og Peter vil give Moses og Elias samme plads som Jesus. Det gør vi, når vi lytter til mange stemmer om Gud, men ikke til Sønnen. Da Guds hellige røst lyder, falder disciplene til jorden af frygt. Uden mellemmand kan intet syndigt menneske udholde Guds nærhed. Det er lovens dom: Vi kan ikke stå for hans ansigt.

Evangeliet i teksten: Faderen peger selv på Sønnen: «Denne er min Søn, den elskede, hør ham!» Gud vil ikke findes i vores spekulationer eller følelser, men i Jesus og hans ord. Og da disciplene ligger på jorden, går Jesus hen til dem, rører ved dem og siger: «Rejs jer og frygt ikke.» Han, hvis ansigt skinnede som solen, er den samme, der går ned fra bjerget for at lide og opstå for os. Hans herlighed bliver ikke vores trussel, men vores håb. Når de løfter øjnene, ser de «Jesus alene», og det er nok. Den, der hører ham, har Faderens velbehag over sig og skal en dag selv se hans herlighed.

Prædikenspor: «Op på bjerget og ned igen» · «Hør ham!» · «Rejs jer og frygt ikke»

Salmeforslag: DDS 136 Dejlig er den himmel blå · DDS 143 Med Den Enbårnes herlighed · DDS 161 Med strålekrans om tinde · DDS 569 Ja, engang mine øjne skal · DDS 716 Guds godhed vil vi prise

Hele materialet i Prædikenværkstedet →

2. række: Joh 12,23–33

Teksten står i Joh 12, lige efter indtoget i Jerusalem (Joh 12,12–19), i dagene før påsken. Nogle grækere, der er kommet op for at tilbede ved festen, beder Filip: «Vi vil gerne se Jesus» (Joh 12,20–22). Filip og Andreas går til Jesus, og hans svar er vores tekst. Gennem hele evangeliet har det lydt, at hans time endnu ikke var kommet (Joh 2,4; 7,30; 8,20). Nu siger han: «Timen er kommet.» Han taler til disciplene og folkemængden, men grækernes ønske er baggrunden: Hedningerne skal se ham, men det sker først, når hvedekornet er død, og når han er løftet op og drager alle til sig. Midt i talen ser vi hans sjæl i oprør og hører Faderens røst fra himlen. Teksten er prædiketekst på sidste søndag efter helligtrekonger i 2. tekstrække. Den søndag samler helligtrekongertidens tema om Kristi herlighed, der åbenbares, og vender blikket mod fastetiden: Herligheden er korsets herlighed.

Loven i teksten: Teksten afslører den naturlige kærlighed til eget liv. «Den, der elsker sit liv, mister det» rammer os, der vil sikre os selv: helbred, ry, tryghed og vores egen fromhed. Vi vil gerne «se Jesus» som grækerne, men helst uden hvedekornets død og uden at følge ham. Teksten dømmer også verden: «Nu er der dom over denne verden.» På korset bliver det tydeligt, hvad menneskets synd er, og at den hører under dommen. Folkemængden, der hører torden i stedet for Guds røst, er billedet på hjertet, der ikke selv kan forstå Gud. Ingen af os kommer til Kristus af egen kraft.

Evangeliet i teksten: Evangeliet er, at Kristus selv er hvedekornet. Han går frivilligt i døden, selv om hans sjæl er i oprør, og beder ikke om at blive fri, men om at Faderens navn bliver herliggjort. Hans død bærer frugt: Den skaber et folk af mange, jøder og grækere. På korset bliver dommen fældet over Djævelen, så han ikke længere har ret til at anklage os. Og løftet lyder: «Når jeg bliver løftet op fra jorden, vil jeg drage alle til mig.» Det er ikke os, der klatrer op til Gud; den korsfæstede drager os til sig ved Ordet. Og hvor han er, dér skal hans tjener også være.

Prædikenspor: «Vi vil gerne se Jesus» · «At miste og at bevare sit liv» · «Nu er min sjæl i oprør»

Salmeforslag: DDS 143 Med Den Enbårnes herlighed · DDS 476 Kornet, som dør i jorden · DDS 255 Drag, Jesus, mig · DDS 603 Den vej, du gik i kors og trang · DDS 191 Gak under Jesu kors at stå

Hele materialet i Prædikenværkstedet →

Luther over teksterne

Luthers prædikener i Huspostillen og Kirkepostillen, fundet ud fra tekststedet (de følger den gamle tekstrække).

2. række

Billeder til teksterne

I appen finder du også

• Teksterne til at læse direkte på siden
• Et kort over stederne i teksterne
• Parallellerne i de andre evangelier side om side
• Overblik og bibelkredsspørgsmål til kapitlerne
• Svære vers, baggrund, Kirkens stemmer og Kristus i GT ved teksternes vers