Langfredag

Læsningerne i Alterbogen

Langfredag læses én eller to læsninger fra Det Gamle Testamente og ingen epistel.

Teksten i sammenhæng – fra Prædikenværkstedet

1. række: Matt 27,31–56

Teksten er kernen i Matthæus' lidelseshistorie. Pilatus har givet efter for folkemængden og udleveret Jesus til korsfæstelse, og soldaterne har hånet ham som en spillekonge i kappe og tornekrone (Matt 27,27–30). Nu føres han ud til Golgata, og Simon fra Kyrene tvinges til at bære korset. Matthæus fortæller nøgternt og med få ord: korsfæstelsen, lodkastningen, indskriften over hovedet, og så spotten fra tre grupper – de forbipasserende, folkets ledere og røverne. Derefter kommer mørket, Jesu råb med ordene fra Sl 22, døden og tegnene: forhænget, jordskælvet og de døde, der står op. Til sidst bekender den hedenske officer, hvad spotterne hånede: «Sandelig, han var Guds Søn!» Kvinderne fra Galilæa står på afstand som vidner. Gennem hele teksten klinger Sl 22 og Sl 69 med, så korset ikke står som et uheld, men som Skriftens opfyldelse. Teksten er prædiketekst langfredag i 1. tekstrække.

Loven i teksten: Under korset står hele menneskeheden, og ingen står på den rigtige side. Soldaterne spiller terninger, folkets ledere håner med Bibelens egne ord, de forbipasserende ryster på hovedet, og selv røveren ved siden af spotter. Alle vil have en Gud, der beviser sig ved at stige ned og hjælpe sig selv: «Lad ham stige ned, så vil vi tro.» Den tanke bor også i os, når vi kun vil tro på en Gud, der fjerner lidelsen og giver os ret. Mørket og råbet viser, hvad synden koster: at blive forladt af Gud. Det er dommen over den, der vender sig fra Gud, og den dom er også vores.

Evangeliet i teksten: Han stiger ikke ned. Netop fordi han ikke frelser sig selv, kan han frelse andre, som ypperstepræsterne ufrivilligt siger. Råbet «Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?» er Guds Søns råb i vores sted: han bliver forladt, for at vi aldrig skal blive det. Han opgiver selv ånden, og i samme øjeblik flænger Gud forhænget fra øverst til nederst: vejen ind til Gud er åben, offeret er bragt. Gravene åbnes, og en hedensk soldat bekender ham som Guds Søn. Det betyder, at der ikke er nogen så langt borte, at korset ikke gælder dem.

Prædikenspor: «Han stiger ikke ned» · «Min Gud, min Gud» · «Forhænget flænges»

Salmeforslag: DDS 193 O hoved, højt forhånet · DDS 184 Mørket skjuler jorderige · DDS 197 Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig · DDS 194 O høje råb, hvis lige aldrig hørtes · DDS 192 Hil dig, Frelser og Forsoner

Hele materialet i Prædikenværkstedet →

1. række: Mark 15,20–39

Teksten er højdepunktet i Markus’ lidelseshistorie. Pilatus har givet folket Barabbas og overgivet Jesus til at blive korsfæstet, og soldaterne har hånet ham som konge med purpurkappe og tornekrone (15,15–19). Nu føres han ud til Golgata. Markus fortæller nøgternt og med tidsangivelser: den tredje, den sjette og den niende time. Ingen taler venligt til Jesus i teksten. Forbipasserende, ypperstepræster, skriftkloge og de to røvere spotter ham, og han siger kun ét ord: råbet fra Sl 22. Først da han er død, sker vendingen: forhænget i templet flænges, og en hedensk officer bekender, at han er Guds Søn. Dermed lukkes den ring, der begyndte i 1,1 og 1,11. I kirkeåret er teksten evangelium på langfredag i 2. tekstrække. Huspostillen har ingen prædiken over Markus-teksten, men Luthers 9. og 10. passionsprædiken gennemgår de samme begivenheder ud fra Luk 23,26–31 og Matt 27,33–56.

Loven i teksten: Langfredag stiller alle mennesker samme sted: under korset blandt spotterne. Soldaterne gør nar, de forbipasserende ryster på hovedet, de fromme ledere håner, og selv de korsfæstede røvere stemmer i. Ingen i teksten står på Jesu side. Spotten afslører, hvad vi selv kræver af Gud: «Stig ned, så vil vi tro» – en Gud, der viser sig stærk på vores betingelser. Mørket over landet og råbet «hvorfor har du forladt mig?» viser, hvad synden virkelig fortjener: Guds dom og forladthed. Det er ikke Jesu synd, der dømmes dér; det er vores. Korset siger mere alvorligt end noget bud, hvor stor synden er.

Evangeliet i teksten: Spotterne siger det selv uden at vide det: «Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse.» Han bliver på korset, for at vi skal frelses. Han bliver regnet blandt overtrædere og tager den forladthed på sig, som tilkom os, for at vi aldrig skal høre Gud sige, at han har forladt os. Han siger stadig «min Gud», og derfor kan vi også kalde Gud vores. Da han udånder, flænger Gud selv forhænget: Vejen til Gud er åben, og synderen må komme frit ind. Og den første, der bekender Guds Søn, er en hedensk officer ved korset. Der er plads til alle, der ser på den korsfæstede.

Prædikenspor: «Fra mørket til bekendelsen» · «Sig selv kan han ikke frelse» · «Min Gud, min Gud»

Salmeforslag: DDS 193 O hoved, højt forhånet · DDS 197 Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig · DDS 194 O høje råb, hvis lige aldrig hørtes · DDS 203 O du Guds Lam uskyldig · DDS 191 Gak under Jesu kors at stå

Hele materialet i Prædikenværkstedet →

2. række: Luk 23,26–49

Teksten er Lukas' beretning om korsfæstelsen. Pilatus har tre gange erklæret Jesus uskyldig, men har givet efter for folkets krav og udleveret ham (Luk 23,13–25). På vejen ud tvinges Simon fra Kyrene til at bære korset efter Jesus, og en stor skare følger med, blandt dem kvinder, der klager over ham. Jesus vender sig om og taler til dem som Jerusalems døtre om den dom, der skal komme over byen. Lukas har flere træk, som de andre evangelister ikke har: bønnen «Fader, tilgiv dem», samtalen med de to forbrydere og løftet om Paradis, og det sidste ord med Sl 31,6: «Fader, i dine hænder overgiver jeg min ånd.» Spotten fra rådsherrerne, soldaterne og den ene forbryder drejer sig om det samme: frels dig selv. Efter mørket og det flængede forhæng dør Jesus. Officeren priser Gud og kalder ham retfærdig, skaren går hjem og slår sig for brystet, og kvinderne fra Galilæa ser det hele. Teksten er prædiketekst langfredag i 2. tekstrække; alternativet er Joh 19,17–37.

Loven i teksten: Kvinderne græder over Jesus, men han vender det om: Græd over jer selv. Den medlidenhed, der kun ser en uskyldig mand lide, har endnu ikke set sin egen synd. Under korset står alle grupper, og alle siger det samme: Frels dig selv. Rådsherrerne, soldaterne og den ene forbryder vil have en Kristus, der beviser sig ved at undslippe lidelsen. Også vi vil hellere have en Gud, der hjælper os ud af nøden, end en, der dør for vores synd. Ordet om det grønne og det tørre træ er alvorligt: Når den uskyldige rammes så hårdt, hvad venter da den, der står uden ham? Den anden forbryder siger det rette om os alle: Vi får med rette, hvad vi har fortjent.

Evangeliet i teksten: Det første, Jesus siger på korset, er en bøn for dem, der korsfæster ham: «Fader, tilgiv dem.» Han ofrer sig og beder på samme tid, og bønnen gælder også os, hvis synd naglede ham fast. Forbryderen har intet at vise frem, kun sin skyld og en bøn: Husk mig. Svaret er mere, end han bad om: I dag, med mig, i Paradis. Den, der dør med Kristus, dør ikke alene. Til sidst lægger Jesus sin ånd i Faderens hænder, og fordi han har gjort det, kan vi bede den samme bøn i vores sidste stund. Græd ikke over mig, siger han: Hans død er ikke et nederlag, men vores frelse.

Prædikenspor: «Græd ikke over mig» · «Husk mig» · «Fader»

Salmeforslag: DDS 193 O hoved, højt forhånet · DDS 201 Det hellige kors, vor Herre selv bar · DDS 191 Gak under Jesu kors at stå · DDS 194 O høje råb, hvis lige aldrig hørtes · DDS 198 Lyksalig endte da min frelser sine dage

Hele materialet i Prædikenværkstedet →

Luther over teksterne

Luthers prædikener i Huspostillen og Kirkepostillen, fundet ud fra tekststedet (de følger den gamle tekstrække).

1. række

2. række

Teksterne på tidslinjen

• år 30 eller 33Den sidste uge i Jerusalem – Indtoget, den sidste nadver, korsfæstelsen under Pilatus og opstandelsen. Begge årstal forsvares, fordi påsken faldt på en fredag/lørdag i begge år.

Billeder til teksterne

I appen finder du også

• Teksterne til at læse direkte på siden
• Et kort over stederne i teksterne
• Parallellerne i de andre evangelier side om side
• Overblik og bibelkredsspørgsmål til kapitlerne
• Svære vers, baggrund, Kirkens stemmer og Kristus i GT ved teksternes vers