Palmesøndag

Læsningerne i Alterbogen

Teksten i sammenhæng – fra Prædikenværkstedet

1. række: Matt 21,1–9

Indtoget i Jerusalem står ved overgangen mellem Jesu vandring mod Jerusalem (Matt 19–20) og de sidste dage i byen (Matt 21–28). Lige forinden har Jesus for tredje gang forudsagt sin lidelse og helbredt to blinde ved Jeriko, som råbte til ham som «Davids søn». Nu nærmer han sig byen fra Oliebjerget. Han tager selv initiativet: Han sender to disciple efter dyrene og iscenesætter indtoget, så profetien hos Zakarias bliver opfyldt. Skarerne, der kommer med til påskefesten, hylder ham med ord fra Sl 118 som den konge, der kommer i Herrens navn. Samme uge skal byen råbe «korsfæst». I kirkeåret er teksten evangelium både på 1. søndag i advent og på palmesøndag (begge i 1. tekstrække). I advent åbner den kirkeåret med budskabet om kongen, der kommer til os; på palmesøndag står den på tærsklen til den stille uge og peger frem mod korset.

Loven i teksten: Teksten afslører, hvad vi helst vil have af en konge. Skarerne råber Hosianna, men få dage senere vender de sig fra ham, da han ikke opfylder deres forventninger. Luther peger på den samme fristelse hos os: Vi vil have en Kristus, der giver rigdom, tryghed og et mageligt liv, og tager anstød af en konge på et lånt æsel, der går mod korset. Den, der kun vil tro det, øjnene kan se, går glip af ham. Hvor vi foragter hans fattige komme i Ordet og sakramenterne og hellere søger det, verden kan give, står vi som byen, der hyldede ham søndag og forkastede ham fredag.

Evangeliet i teksten: Kongen kommer til Zions datter, ikke omvendt. Han tager selv initiativet, sender disciplene og rider ind for at opfylde Guds løfte. Han kommer ydmyg, uden våben og pragt, fordi han ikke kommer for at kræve, men for at give: Han går den vej, der ender på korset, hvor han bærer synd og død for os. «Din konge kommer til dig» gælder også i dag. Han kommer i Ordet, i dåben og i nadveren, lige så ringe at se på som æslet dengang, men med den samme gave: syndernes forladelse, retfærdighed og evigt liv. Hosianna, «frels dog», bliver bønhørt i ham.

Prædikenspor: «Se, din konge kommer til dig» · «Luk øjnene og åbn ørerne» · «Hosianna: Frels dog!»

Salmeforslag: DDS 74 Vær velkommen, Herrens år · DDS 84 Gør døren høj, gør porten vid · DDS 86 Hvorledes skal jeg møde · DDS 77 O kom, o kom, Immanuel · DDS 176 Se, hvor nu Jesus træder

Hele materialet i Prædikenværkstedet →

2. række: Mark 14,3–9

Teksten står i begyndelsen af Markus’ lidelseshistorie, to dage før påske. Markus har sat den mellem to stykker om forræderi: Ypperstepræsterne og de skriftkloge søger en lejlighed til at gribe Jesus med list (Mark 14,1–2), og straks efter går Judas Iskariot hen for at forråde ham (Mark 14,10–11). Midt imellem står en navnløs kvinde i Simon den Spedalskes hus i Betania. Hun bryder en krukke med kostbar nardusolie og hælder den ud over Jesu hoved. Nogle af de tilstedeværende, ifølge Matt 26,8 disciplene og ifølge Joh 12,4 Judas, harmes over spildet og skælder hende ud. Jesus forsvarer hende: Hun har gjort en god gerning mod ham og salvet hans legeme til begravelsen. Johannes fortæller, at kvinden var Maria, Lazarus’ søster (Joh 12,1–8). Teksten er prædiketekst på palmesøndag i 2. tekstrække. Den viser, hvem kongen er, der rider ind i Jerusalem: den salvede, som går mod sin død og grav.

Loven i teksten: Loven træffer os gennem dem, der harmes. Deres indvending er fornuftig og endda from: Pengene kunne have hjulpet de fattige. Men under det fromme regnestykke ligger et hjerte, der ikke tåler, at noget bliver givet helt og uden beregning til Kristus. Vi kender det: Vi måler kirkeliv, gudstjeneste og andres tro på nytte og effektivitet, og vi skælder ud på dem, der gør noget, vi ikke selv ville gøre. Teksten viser også, hvor tæt den kolde beregning står på forræderiet; Judas går fra dette måltid til ypperstepræsterne. Og den afslører os, der har Kristus nær i Ordet og sakramentet, men ikke regner ham for mere end andre ting.

Evangeliet i teksten: Evangeliet ligger i Jesu forsvar og i hans ord om sin begravelse. Han tager kvinden i beskyttelse: «Lad hende være.» Han dømmer ikke hendes gave efter nytten, men kalder den god, fordi den er gjort mod ham. Og han peger på det, som er grunden til alt: Hans legeme skal i graven. Han er den salvede konge, der ikke rider ind for at tage, men for at give sit liv. Hans død er ikke spild, men det dyreste, der er hældt ud for os. Derfor skal evangeliet forkyndes i hele verden. Det er godt nyt for den, der bliver skældt ud eller føler sin gave for lille: «Hun har gjort, hvad hun kunne», og Herren tager imod det.

Prædikenspor: «Spild eller god gerning?» · «Mig har I ikke altid» · «Hun har gjort, hvad hun kunne»

Salmeforslag: DDS 176 Se, hvor nu Jesus træder · DDS 173 Ét vidste han om vejen frem · DDS 192 Hil dig, Frelser og Forsoner · DDS 208 Skriv dig, Jesus, på mit hjerte · DDS 193 O hoved, højt forhånet

Hele materialet i Prædikenværkstedet →

Luther over teksterne

Luthers prædikener i Huspostillen og Kirkepostillen, fundet ud fra tekststedet (de følger den gamle tekstrække).

1. række

2. række

Teksterne på tidslinjen

• år 30 eller 33Den sidste uge i Jerusalem – Indtoget, den sidste nadver, korsfæstelsen under Pilatus og opstandelsen. Begge årstal forsvares, fordi påsken faldt på en fredag/lørdag i begge år.

Billeder til teksterne

I appen finder du også

• Teksterne til at læse direkte på siden
• Et kort over stederne i teksterne
• Parallellerne i de andre evangelier side om side
• Overblik og bibelkredsspørgsmål til kapitlerne
• Svære vers, baggrund, Kirkens stemmer og Kristus i GT ved teksternes vers