17. søndag efter trinitatis

Læsningerne i Alterbogen

Teksten i sammenhæng – fra Prædikenværkstedet

1. række: Luk 14,1–11

Teksten står i Lukasevangeliets rejseberetning (Luk 9,51–19,27), hvor Jesus er på vej mod Jerusalem. I kapitel 13 har han helbredt den krumbøjede kvinde på en sabbat (13,10–17) og klaget over Jerusalem (13,31–35). Nu er han gæst ved et sabbatsmåltid hos en af farisæernes ledere, og de holder nøje øje med ham. En mand med vattersot står foran ham. Jesus spørger de lovkyndige og farisæerne, om det er tilladt at helbrede på sabbatten, helbreder manden og lukker munden på dem med billedet af sønnen eller oksen i brønden. Derefter taler han til gæsterne, der kappes om de øverste pladser, og ender med ordet om den, der ophøjer sig selv. Samme måltid fortsætter med ordet til værten (14,12–14) og lignelsen om det store gæstebud (14,15–24). I 1. tekstrække er teksten evangelium på 17. søndag efter trinitatis. Den lå på samme søndag i den gamle tekstrække, så Luthers prædiken i Huspostillen hører til samme dag.

Loven i teksten: Loven møder os ved bordet hos farisæeren. De lovkyndige overvåger Jesus og bruger en syg mand som lokkemad. De beskytter sabbatten, men tier, når det gælder næstens nød, og de ville have trukket både søn og okse op af brønden. Gæsterne kappes om de øverste pladser. Teksten afslører, at fromhed kan blive en måde at holde øje med andre på og at sikre sig selv en plads. Hos os er det det samme: Vi måler os med hinanden, sætter os i dommersædet og lader næsten ligge, når det koster noget. Dommen lyder i v. 11: Den, der ophøjer sig selv, vil Gud ydmyge.

Evangeliet i teksten: Evangeliet er Jesus selv, der tager fat i den syge, helbreder ham og lader ham gå. Han gør det på sabbatten, for han er Herre over sabbatten (Luk 6,5) og bringer den hvile og hjælp, sabbatten pegede frem mod. Ordet om pladserne er også godt nyt: Det er værten, der kalder og siger «Ven, ryk højere op». Den, der ydmyger sig, skal ophøjes, ikke ved egen kraft, men ved Guds gerning. Kristus har selv ydmyget sig og taget den nederste plads, helt ned i døden (Fil 2,8), og derfor kan synderen sætte sig nederst og alligevel få pladsen ved Guds bord af nåde.

Prædikenspor: «De holdt nøje øje med ham» · «Den nederste plads» · «Hvad er søndagen til?»

Salmeforslag: DDS 405 Søndag er vor Herres dag · DDS 609 Dybt fornedres skal enhver · DDS 696 Kærlighed er lysets kilde · DDS 685 Vor Gud er idel kærlighed · DDS 523 Min nåde er dig nok · DDS 733 Skyerne gråner, og løvet falder

Hele materialet i Prædikenværkstedet →

2. række: Mark 2,14–22

Teksten står i Markusevangeliets første del, hvor Jesus virker i Galilæa og især i Kapernaum. Mark 2,1–3,6 samler fem stridssamtaler med de skriftlærde og farisæerne. Lige før har Jesus tilgivet den lamme hans synder og helbredt ham (2,1–12). Her går striden videre: Jesus kalder tolderen Levi, sidder til bords med toldere og syndere og bliver spurgt, hvorfor hans disciple ikke faster. Først klager de skriftlærde og farisæerne over bordfællesskabet, siden spørger nogle, hvorfor Jesu disciple ikke faster. Jesus svarer med billedord: lægen og de syge, brudgommen og bryllupsgæsterne og til sidst lappen og vinen. Hele afsnittet handler om, hvad der er nyt, når Jesus er kommet. Parallellerne står i Matt 9,9–17 og Luk 5,27–39. Teksten er evangelium på 17. søndag efter trinitatis i 2. tekstrække. Huspostillen har ingen prædiken over netop denne tekst, men Luthers prædiken på Sankt Matthæus’ dag over parallellen Matt 9,9–13 udlægger kaldet af tolderen og ordet om lægen.

Loven i teksten: Teksten afslører to slags syge. Levi sidder ved toldboden, optaget af penge, uden at tænke på Gud; hans synd er synlig for alle. Farisæerne er syge på en anden måde: De ser på, rynker på næsen og vil holde synderne og Jesus ude. De mener sig raske og har derfor ikke brug for lægen. Begge dele kender vi. Vi kan sidde fast i vores egen toldbod, i penge, arbejde og egne interesser. Og vi kan stille os ved siden af bordet og dømme dem, der sidder der. Og vores fromme øvelser kan blive til gamle lædersække, når vi tror, at vi kan gøre os gældende over for Gud med det, vi præsterer. Den, der mener sig rask, går forbi lægen og bliver i sin sygdom.

Evangeliet i teksten: Jesus går forbi toldboden og siger to ord: «Følg mig!» Kaldet kommer, før Levi har forbedret sig, og Ordet giver ham det, det kræver. Jesus sætter sig til bords med toldere og syndere og bliver der, selv om han bliver kritiseret. Han er lægen, der hører til hos de syge, og han er kommet for at kalde netop syndere. Han er brudgommen: Hvor han er, er der bryllup og glæde. Han skal tages bort og give sit liv, men det er netop sådan, han bliver syndernes læge. Den nye vin er hans nåde, som ikke kan holdes i gamle sække. Også i dag kalder han syndere til sit bord.

Prædikenspor: «Følg mig – kaldet ved toldboden» · «Lægen hører til hos de syge» · «Ny vin i nye sække»

Salmeforslag: DDS 729 Nu falmer skoven trindt om land · DDS 511 Jesus han er syndres ven · DDS 167 Hører I, vor Herre kalder · DDS 505 Til dig alene, Herre Krist · DDS 464 Jeg kommer, Herre, på dit ord

Hele materialet i Prædikenværkstedet →

Luther over teksterne

Luthers prædikener i Huspostillen og Kirkepostillen, fundet ud fra tekststedet (de følger den gamle tekstrække).

1. række

Billeder til teksterne

I appen finder du også

• Teksterne til at læse direkte på siden
• Et kort over stederne i teksterne
• Parallellerne i de andre evangelier side om side
• Overblik og bibelkredsspørgsmål til kapitlerne
• Svære vers, baggrund, Kirkens stemmer og Kristus i GT ved teksternes vers