Mark 2,14–22

Teksten i sammenhæng

Teksten står i Markusevangeliets første del, hvor Jesus virker i Galilæa og især i Kapernaum. Mark 2,1–3,6 samler fem stridssamtaler med de skriftlærde og farisæerne. Lige før har Jesus tilgivet den lamme hans synder og helbredt ham (2,1–12). Her går striden videre: Jesus kalder tolderen Levi, sidder til bords med toldere og syndere og bliver spurgt, hvorfor hans disciple ikke faster. Først klager de skriftlærde og farisæerne over bordfællesskabet, siden spørger nogle, hvorfor Jesu disciple ikke faster. Jesus svarer med billedord: lægen og de syge, brudgommen og bryllupsgæsterne og til sidst lappen og vinen. Hele afsnittet handler om, hvad der er nyt, når Jesus er kommet. Parallellerne står i Matt 9,9–17 og Luk 5,27–39. Teksten er evangelium på 17. søndag efter trinitatis i 2. tekstrække. Huspostillen har ingen prædiken over netop denne tekst, men Luthers prædiken på Sankt Matthæus’ dag over parallellen Matt 9,9–13 udlægger kaldet af tolderen og ordet om lægen.

Opbygning

1. 2,14 Jesus kalder tolderen Levi: «Følg mig!»
2. 2,15 Ved bordet med toldere og syndere
3. 2,16 Lægen er kommet for de syge
4. 2,18 Spørgsmålet om fasten: brudgommen er hos dem
5. 2,21 Den nye lap og den nye vin

Græske nøgleord

• τελώνιον (G5058, v. 2,14) – τελώνιον, toldbod, toldsted. Levi sidder midt i sit arbejde, der hvor han tjener sine penge. Toldere var kendt for at presse mere ud af folk, end de skulle, og regnedes for urene og åbenlyse syndere. Jesus finder ham ikke i synagogen, men ved toldboden. Kaldet kommer til ham, mens han endnu sidder dér, uden at han har gjort noget for at fortjene det.
• ἀκολουθέω (G190, v. 2,14) – ἀκολουθέω, følge. «Følg mig» står i bydeform præsens: et vedvarende følge, ikke et enkelt skridt. Svaret står i aorist: «han rejste sig og fulgte ham». Ordet skaber det, det kræver. Levi forhandler ikke og stiller ingen betingelser. Samme verbum bruges i v. 15 om de mange, der fulgte Jesus. Discipelskab begynder ved Jesu kald, ikke ved menneskets beslutning.
• ἁμαρτωλός (G268, v. 2,17) – ἁμαρτωλός, synder. For farisæerne betød ordet især folk, der åbenlyst brød loven eller ikke holdt renhedsreglerne, og det stod side om side med «toldere». Jesus tager ordet op og vender det: Det er netop syndere, han er kommet for at kalde. Ordet er ikke et skældsord, der holder nogen ude, men en betegnelse for dem, hans kald gælder.
• ἰατρός (G2395, v. 2,17) – ἰατρός, læge. Jesus forklarer sit samvær med synderne med et ordsprog: Lægen hører til hos de syge. Billedet siger to ting: Synden er en sygdom, man ikke selv kan helbrede, og Jesus er den læge, der har både evnen og viljen til at helbrede. Den, der mener sig rask, søger ikke lægen; derfor er de «retfærdige» uden for hans hjælp.
• καλέω (G2564, v. 2,17) – καλέω, kalde. «Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere» binder ordet sammen med Levis kald i v. 14. Aorist-infinitiv efter «kommet» angiver formålet med hans komme. At kalde er at indbyde og at skabe fællesskab, også ved bordet. RP tilføjer «til omvendelse»: Kaldet fører synderen væk fra synden og hjem til Gud.
• νυμφίος (G3566, v. 2,19) – νυμφίος, brudgom. Jesus kalder sig selv brudgommen. I Det Gamle Testamente er Herren selv Israels brudgom og ægtemand (Es 54,5; 62,5; Hos 2,21–22). Mens brudgommen er til stede, er det bryllup, og til et bryllup hører glæde og ikke faste. Jesus taler om sig selv med et billede, der i profeternes mund gjaldt Gud selv.
• ἀπαίρω (G522, v. 2,20) – ἀπαίρω, tage bort. Verbet står kun her og i parallellerne i NT. Passiv aorist konjunktiv («når brudgommen er blevet taget fra dem») viser, at han bliver taget bort af andre. Det er den første antydning i Markus af lidelsen og døden. Midt i bryllupsglæden falder korsets skygge, og først da kommer tiden til faste.

Eksegetiske noter

• v. 2,14 Levi kaldes Matthæus i Matt 9,9, og i apostellisterne står «Matthæus» (Mark 3,18; Matt 10,3 «tolderen Matthæus»). I Galilæa opkrævede tolderne afgifterne på vegne af landets fyrste, Herodes Antipas. Kapernaum lå ved handelsvejen langs søen, så toldboden har haft travlt. Han er «Alfæus’ søn» ligesom apostlen Jakob (3,18), men teksten siger ikke, om de var brødre.
• v. 2,15 «I hans hus» kan grammatisk være Jesu eller Levis hus. Luk 5,29 siger, at Levi holdt et stort gæstebud for Jesus i sit hus. At ligge til bords sammen var et tegn på fællesskab og venskab. Derfor var det så anstødeligt for farisæerne, at Jesus spiste med folk, de anså for urene.
• v. 2,16–17 Tekstkritik: RP har «de skriftlærde og farisæerne» og spørgsmålet «Hvorfor spiser og drikker han …?». Den kritiske tekst, som Den Frie Bibel følger, har «de skriftlærde blandt farisæerne» og kun «spiser». I v. 17 har RP «syndere til omvendelse» (som Luk 5,32); den kritiske tekst slutter med «syndere». Hos Matthæus (9,13) citerer Jesus også Hos 6,6, «barmhjertighed og ikke offer», men det står ikke i Markus.
• v. 2,18 Loven påbød kun én fastedag om året, forsoningsdagen (3 Mos 16,29–31). Farisæerne fastede frivilligt to gange om ugen (Luk 18,12), og Johannes’ disciple fulgte deres mesters strenge liv. Fasten var et udtryk for sorg, bod og længsel efter Guds frelse. Spørgsmålet gælder derfor, om det rette fromme liv kan kendes på ydre øvelser.
• v. 2,19–20 «Brudesvendene» er på græsk «bryllupssalens sønner», brudgommens nærmeste venner ved festen. Jesus afviser ikke fasten, men siger, at den har sin tid: Når han bliver taget bort, vil de faste. RP har flertal, «i de dage», mens den kritiske tekst har «på den dag», som Den Frie Bibel følger. Oldkirken begrundede ofte fasten før påske med netop dette ord.
• v. 2,21–22 Ukrympet stof krymper ved første vask og river den gamle kappe i stykker. Ny vin gærer og udvider sig, så gamle, stive lædersække sprænges. Billederne siger, at det nye, Jesus bringer, ikke kan lappes ind i et system af fromme præstationer. Til slut har RP verbet βλητέον, «skal kommes» (i nye sække); den kritiske tekst har ikke noget verbum, og Den Frie Bibel føjer «hæld» til.

Lov og evangelium

Loven: Teksten afslører to slags syge. Levi sidder ved toldboden, optaget af penge, uden at tænke på Gud; hans synd er synlig for alle. Farisæerne er syge på en anden måde: De ser på, rynker på næsen og vil holde synderne og Jesus ude. De mener sig raske og har derfor ikke brug for lægen. Begge dele kender vi. Vi kan sidde fast i vores egen toldbod, i penge, arbejde og egne interesser. Og vi kan stille os ved siden af bordet og dømme dem, der sidder der. Og vores fromme øvelser kan blive til gamle lædersække, når vi tror, at vi kan gøre os gældende over for Gud med det, vi præsterer. Den, der mener sig rask, går forbi lægen og bliver i sin sygdom.

Evangeliet: Jesus går forbi toldboden og siger to ord: «Følg mig!» Kaldet kommer, før Levi har forbedret sig, og Ordet giver ham det, det kræver. Jesus sætter sig til bords med toldere og syndere og bliver der, selv om han bliver kritiseret. Han er lægen, der hører til hos de syge, og han er kommet for at kalde netop syndere. Han er brudgommen: Hvor han er, er der bryllup og glæde. Han skal tages bort og give sit liv, men det er netop sådan, han bliver syndernes læge. Den nye vin er hans nåde, som ikke kan holdes i gamle sække. Også i dag kalder han syndere til sit bord.

Luther i Huspostillen

• Luther, Huspostillen: Sankt Matthæus’ dag (Matt 9,9–13): Luther viser, at tolder var jødernes ord for en åbenlys synder. Netop sådan et menneske kalder Jesus, tilgiver ham og gør ham til apostel, så han kan hjælpe andre til syndernes forladelse.
  «Derfor er det en herlig gerning, at vor kære Herre Jesus ikke lader dette menneske sidde, åbenlys synder som han er, men kalder ham til sig» Læs teksten
• Luther, Huspostillen: Sankt Matthæus’ dag (Matt 9,9–13): Jesu forsvar er hentet fra almindelig fornuft: Lægen hører til hos de syge. Den, der vil jage lægen bort fra den syge, under ikke den syge hans helbred.
  «For det er sandt: læge og syg hører sammen. Derfor, ligesom den syge ikke kan undvære lægen, sådan skal lægen også gerne være hos den syge.» Læs teksten
• Luther, Huspostillen: Sankt Matthæus’ dag (Matt 9,9–13): Lægedommen, som Jesus kalder omvendelse, er evangeliet om hans lidelse og opstandelse. Den tages imod i tro, og derefter følger lydigheden.
  «Når vi tager imod det med et oprigtigt hjerte og stoler på, at det helt sikkert er sandt, at Gud for Kristi skyld vil være os nådig» Læs teksten

Bekendelsen og de lutherske lærere

• Konkordiebogen, Den Store Katekismus: Om alterets sakramente: Luther bruger ordet om lægen og de syge til at indbyde de tyngede til nadverbordet. Ingen skal vente, til han er ren og værdig.
  «Er du nu tynget og mærker din svaghed, så gå glad derhen, og lad dig give hvile, trøst og styrke.» Læs teksten
• Chemnitz, Enchiridion: Om de ti buds lov: Chemnitz læser ordet om lægen som lov og evangelium: Evangeliet er for de hjerter, som loven har knust. Farisæerne skal ved loven se, at de også er syge.
  «For et farisæisk hjerte mener, at det ikke har brug for evangeliet eller for Kristus. Derfor må vejen beredes for Herren Kristus ved loven» Læs teksten
• Walther, Den rette adskillelse af lov og evangelium: 9. aftenforelæsning: Walther bruger ordet om lægen til at vise, at Kristus ikke er en ny lovgiver. Evangeliets sum er syndernes forladelse af nåde, og derfor er han omgivet af syndere.
  «Hvor vi ser Herren Jesus, er han omgivet af syndere, og bag ham står farisæerne på lur.» Læs teksten
• Walther, Den rette adskillelse af lov og evangelium: 23. aftenforelæsning: Ordet om lægen viser, at anger er nødvendig, for den mætte kommer ikke til bryllupsbordet. Men angeren er ikke årsagen til tilgivelsen; ellers blandes lov og evangelium.
  «Men samtidig må I ikke glemme, at angeren ikke er en årsag til syndernes forladelse.» Læs teksten

Prædikenspor

Følg mig – kaldet ved toldboden

Et spor, der følger teksten fra toldboden til bordet. Første trin: Levi ved toldboden. Han er optaget af sine penge og regnes for en åbenlys synder. Han søger ikke Jesus, men Jesus ser ham. Andet trin: Kaldet. Jesus siger to ord, «Følg mig», og Levi rejser sig. Han har ikke forbedret sig først; Ordet selv rejser ham op. Tredje trin: Bordet. Levi åbner sit hus, og tolderne og synderne sidder sammen med Jesus. Det er dér, farisæerne tager anstød, og dér, Jesus forklarer, hvorfor han er kommet. Prædikenen ender ved, at Jesus stadig kalder syndere med sit ord og stadig sidder til bords med dem i nadveren.

Lægen hører til hos de syge

Et sjælesørgerligt spor ud fra v. 17 og Luthers prædiken på Sankt Matthæus’ dag. Hovedtanken er, at synden er en sygdom, som ingen kan helbrede selv, og at Jesus er lægen, der hører til hos de syge. Første trin: De to slags syge. Levi, hvis synd alle kan se, og farisæerne, der mener sig raske. Den sidste sygdom er den farligste, for den holder lægen væk. Andet trin: Lægen kommer selv. Han lader sig ikke jage bort, selv om han bliver kritiseret. Tredje trin: Lægedommen er hans eget liv. Brudgommen bliver taget bort (v. 20), og ved hans død og opstandelse gives syndernes forladelse til den, der mærker sin sygdom.

Ny vin i nye sække

Et tematisk spor om det nye, Jesus bringer, ud fra spørgsmålet om fasten og billederne i v. 19–22. Hovedtanken er, at evangeliet ikke er en ny lov eller et bedre fromhedsprogram, men en bryllupsglæde over brudgommen. Første trin: Fasten var god og alvorlig, men den kan blive et mål for, hvem der er from nok. Andet trin: Jesus er brudgommen, som profeterne talte om. Hvor han er, er der bryllup, og glæden bygger på hans nærvær, ikke på vores præstationer. Tredje trin: Den nye vin kan ikke hældes på gamle sække. Nåden lader sig ikke lappe ind i en gerningsretfærdighed. Prædikenen ender ved, at brudgommen, der blev taget bort på korset, er opstanden og giver sin nye vin ved sit bord.

Lærepunkter i teksten

• Kaldet og Helligåndens gerning – Levi kaldes ved toldboden med ét ord, «Følg mig», og rejser sig: Kristi kald skaber selv det svar, det kræver.
• Omvendelsen: anger og tro – Jesus kalder syndere «til omvendelse» (RP): Lægen gør syge raske ved at give dem syndernes forladelse.
• Lov og evangelium – De, der mener sig raske, går forbi lægen; loven skal vise sygdommen, så evangeliet kan helbrede den.
• Kirkeskikke og adiafora – Spørgsmålet om fasten: Ydre øvelser har deres tid, men gør ingen retfærdig og kan ikke kræves som vej til Gud.

Salmeforslag (Den Danske Salmebog)

• 729 Nu falmer skoven trindt om land – Høstsalme til årstiden omkring 17. søndag efter trinitatis, der takker Gud for hans gaver.
• 511 Jesus han er syndres ven – Synger direkte ud fra teksten: Jesus spiser med syndere og er deres ven.
• 167 Hører I, vor Herre kalder – Om Herrens kald, som svarer til «Følg mig!» ved toldboden.
• 505 Til dig alene, Herre Krist – Bøn til Kristus som den eneste hjælp mod synden; Luthers pointe om den eneste læge.
• 464 Jeg kommer, Herre, på dit ord – Nadversalme om at komme til bordet på hans indbydelse, ikke på egen værdighed.