Om den hellige efterfølgelse af Kristi liv

Lad Kristus være dit livs rettesnor.

Kristi hellige liv er det fuldkomneste forbillede på alle dyder; enhver af Kristi handlinger er også en undervisning for os. Mange vil nå Kristus, men vægrer sig ved at følge ham; de vil nyde Kristus, men ikke også efterligne ham. «Lær af mig, for jeg er mild og ydmyg af hjertet» (Matt 11,29), siger Frelseren: vil du ikke være Kristi discipel, bliver du aldrig en sand kristen. Lad ikke kun Kristi lidelse være din fortjeneste, men lad også Kristi handlinger være forbilledet for dit liv. «Din elskede er hvid og rød» (Højs 5,10): vær også du rød ved at være bestænket med Kristi blod og hvid ved at efterligne Kristi liv. Hvordan kan du virkelig elske Kristus, hvis du ikke elsker hans hellige liv? «Hvis I elsker mig», siger Frelseren (Joh 14,15.23), «så hold mine bud.» Den, der ikke holder hans bud, elsker ham altså heller ikke.

Kristi hellige liv er den fuldkomne rettesnor for vores liv. Frem for alle Frans' og Benedikts ordensregler bør man foretrække den ene regel, som er Kristi liv. Vil du være Guds adoptivsøn, så se, hvordan den enbårne Søn lever. Vil du være Kristi medarving, må du også være Kristi efterfølger. Den, der vil leve med lasterne, har overgivet sig til at tjene Djævelen. Men hvordan kan den, der vil være med Djævelen, være med Kristus? At elske lasterne er at elske Djævelen, for alle synder er fra Djævelen (1 Joh 3,8); hvordan kan da den, der elsker Djævelen, virkelig elske Kristus? At elske Gud er at elske et helligt liv, for alt helligt liv er fra Gud; hvordan kan da den, der ikke elsker et helligt liv, elske Gud? Kærligheden prøves på gerningen; den ægte kærlighed kendes på, at man adlyder den elskede, vil det samme som den elskede og mener det samme som den elskede. Elsker du altså virkelig Kristus, vil du vise dig lydig mod hans bud, elske det hellige liv sammen med ham og, fornyet i dit sinds ånd (Ef 4,23), tænke på det himmelske. Det evige liv består i at kende Kristus (Joh 17,3); men den, der ikke elsker Kristus, kender ham heller ikke. Den, der ikke elsker ydmyghed, kyskhed, mildhed, mådehold og kærlighed, elsker heller ikke Kristus, for Kristi liv var intet andet end ydmyghed, kyskhed, mildhed, mådehold og kærlighed.

Kristus siger (Matt 7,21–23), at han ikke kender dem, der ikke gør Faderens vilje; altså kender de heller ikke Kristus, som ikke gør den himmelske Faders vilje. Men hvad er Faderens vilje? «Vores helliggørelse», siger apostlen (1 Thess 4,3). «Den, der ikke har Kristi Ånd, tilhører ikke ham» (Rom 8,9); men hvor Helligånden er, dér er han også til stede med sine gaver og frugter. Og hvad er Åndens frugt? «Kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, troskab, mildhed og selvbeherskelse» (Gal 5,22–23). Ligesom Helligånden hvilede over Kristus (Es 11,2), sådan hviler han også over alle dem, der er i Kristus ved den sande tro, for Kristi brud løber efter duften af Kristi salver (Højs 1,4). «Den, der holder sig til Herren, er én ånd med ham» (1 Kor 6,17). Ligesom det kødelige bånd mellem mand og hustru gør dem til ét kød (Matt 19,6), sådan gør den åndelige forening mellem Kristus og den troende sjæl dem til én ånd. Men hvor der er én ånd, dér er der den samme vilje; og hvor viljen er den samme, dér er også handlingerne de samme. Den, der altså ikke former sit liv efter Kristi liv, overbevises om, at han hverken holder sig til Herren eller har Kristi Ånd. Er det ikke rimeligt, at hele vores liv bliver gjort ligt med hans, som af kærlighed gjorde sig selv helt lig med os? Da Gud åbenbarede sig i kødet (1 Tim 3,16), stillede han et forbillede på et helligt liv frem for os, for at ingen, der vægrer sig ved det hellige liv, skulle tage sin tilflugt til kødet som undskyldning. Intet liv er lykkeligere eller roligere end Kristi liv, for Kristus er sand Gud; og hvad er lykkeligere eller roligere end Gud, det højeste gode? Verdens liv giver en kort glæde, men trækker en evig sorg med sig. Den, du gør dig lig med i livet, vil du også blive gjort lig med i opstandelsen: begynder du her at gøre dig lig med Kristi liv, vil du i opstandelsen blive gjort endnu mere fuldt lig med ham; gør du dig lig med Djævelen ved skændige gerninger, vil du i opstandelsen blive gjort lig med ham ved pinsler.

«Den, der vil følge mig, skal fornægte sig selv», siger Frelseren (Matt 16,24), «og tage sit kors op hver dag.» Fornægter du dig selv i dette liv, vil Kristus på dommens dag vedkende sig dig som sin. Giver du for Kristi skyld i dette liv afkald på din egen ære, din egen kærlighed og din egen vilje, vil Kristus i det kommende liv give dig del i sin ære, sin kærlighed og sin vilje. Har du i dette liv del i korset, vil du i det kommende få del i det evige lys; har du i dette liv del i trængslen, vil du i det kommende få del i trøsten; har du i dette liv del i forfølgelsen, vil du i det kommende få del i den rigeste løn. «Den, der bekender mig i denne verden», siger Kristus (Matt 10,32), «ham vil også jeg bekende over for den himmelske Fader.» Vi skal bekende Kristus, ikke kun ved at bekende os til læren, men også ved at forme vores liv efter hans; først da vil han på dommens dag vedkende sig os som sine. «Den, der fornægter mig over for mennesker, ham vil også jeg fornægte over for den himmelske Fader» (Matt 10,33). Kristus fornægtes ikke kun med ord, men også, og langt mere, med et ugudeligt liv. Den, der altså fornægter Kristus med sine gerninger i denne verden, ham vil Kristus også fornægte med gerninger på dommens dag. Den er ikke kristen, der ikke har den sande tro på Kristus; men den sande tro indpoder os som grene i Kristus, det åndelige vintræ (Joh 15,4). Den himmelske vingårdsmand fjerner enhver gren i Kristus, som ikke bærer frugt; men den, der bliver i Kristus, og i hvem Kristus bor ved troen (Ef 3,17), bærer megen frugt. Den gren er ikke i vintræet, som ikke henter saft fra vintræet; den sjæl er ikke i Kristus ved troen, som ikke ved troen henter kærlighedens åndelige saft fra Kristus.

Gør os lig med dit liv, gode Jesus, i denne verden, så vi fuldt ud bliver gjort lig med det i det kommende!