🏺 Bibelsk arkæologi · Fra urhistorien til udvandringen
Brooklyn-papyrusen: semitiske tjenere i Egypten
En egyptisk papyrus fra omkring 1740 f.Kr. med en liste over tjenestefolk i et fornemt hus. Mange af dem kaldes «asiater» og har semitiske navne. Den viser, at der var mange semitter i husholdninger i Egypten, sådan som Josef var hos Potifar.
- Datering
- forsiden ca. 1830–1810 f.Kr.; listen på bagsiden ca. 1745 f.Kr.
- Fundet
- Købt i Egypten i 1800-tallet af Charles Edwin Wilbour; kom til Brooklyn Museum 1935 og blev udgivet af William C. Hayes i 1955
- Findes i dag
- Brooklyn Museum, New York (Papyrus Brooklyn 35.1446)
- Periode
- Fra urhistorien til udvandringen (ca. 2500–1200 f.Kr.)
Om fundet
Papyrusen stammer fra slutningen af Egyptens Mellemste Rige og kommer formentlig fra Theben (Luxor). Den er skrevet med hieratisk skrift, den egyptiske håndskrift. Forsiden indeholder afskrifter af officielle dokumenter fra Amenemhat III's tid, bl.a. en liste over omkring 80 egyptere, der var flygtet fra statens pligtarbejde, og kongelige ordrer om dem.
Senere blev bagsiden brugt. Her står en liste fra kong Sobekhotep III's tid i 13. dynasti over omkring 95 tjenestefolk, der tilhørte en kvinde ved navn Senebtisi. Ved over 40 af dem står ordet «aamu», dvs. asiat, og de har semitiske navne af samme type som navne i Kana'an og Syrien. Ved siden af det semitiske navn er der ofte skrevet et egyptisk navn, som personen havde fået i Egypten.
Listen fortæller også, hvad tjenerne lavede: Mange af kvinderne var vævere, andre arbejdede i køkkenet, bryggede øl eller var husholdere. Der står både mænd, kvinder og børn på listen. Hvordan de var kommet til Egypten – som krigsfanger, købte slaver eller indvandrere – siger listen ikke. Men den viser, at de var blevet en helt almindelig del af et egyptisk hjem.
Betydning for Bibelen
Papyrusen viser, at semitter fra Kana'an-området i 1700-tallet f.Kr. arbejdede som tjenestefolk i egyptiske husholdninger og fik egyptiske navne. Det svarer til beretningen om Josef, der blev solgt som slave til Egypten, kom i tjeneste i Potifars hus (1 Mos 37,36; 39,1) og senere fik et egyptisk navn (1 Mos 41,45). Et af navnene på listen læses af mange som Shifra – samme navn som en af de hebraiske jordemødre i 2 Mos 1,15. Det viser, at navnet var i brug blandt semitter i Egypten, men selvfølgelig ikke, at det er den samme kvinde. Josef selv nævnes ikke.
Til diskussion
Den nøjagtige datering af papyrusens to sider, og hvor mange af navnene der kan læses sikkert, diskuteres blandt egyptologer; antallet af asiater angives forskelligt (oftest omkring 45). Nogle har brugt papyrusen som direkte vidnesbyrd om hebræerne i Egypten, men den taler kun om asiater i almindelighed. Læsningen af navnet Shifra er udbredt, men ikke helt sikker.
Bibelsteder
Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.