Kyros-cylinderen

Om fundet

Cylinderen er af brændt ler, godt 20 centimeter lang og skrevet med babylonisk kileskrift. Den blev lagt ned i fundamentet, da Kyros lod Babylons bymur istandsætte efter erobringen i 539 f.Kr. Hormuzd Rassam fandt den i 1879 i ruinerne af Babylon. Et mindre stykke, der var havnet i et museum ved Yale-universitetet i USA, blev genkendt som en del af samme cylinder i 1970.

Teksten er skrevet af babylonske præster og i babylonsk stil. Den begynder med at anklage Nabonid for at have forsømt Marduk, Babylons gud, og plaget befolkningen. Derfor søgte Marduk efter en retfærdig konge, kaldte Kyros ved navn og lod ham drage ind i Babylon uden kamp. Derefter taler Kyros selv: Han præsenterer sig med sine titler og sin slægt, fortæller, at han skaffede fred, og at Babylons indbyggere hilste ham med glæde.

Den vigtigste del for bibellæseren kommer derefter. Kyros siger, at han førte gudebillederne tilbage til deres helligdomme i en række byer øst for Tigris, som de var blevet fjernet fra, at han lod helligdommene genopbygge, og at han samlede byernes folk og lod dem vende hjem. Til sidst beder han de hjemsendte guder om at gå i forbøn for ham hos Marduk og Nabu.

Cylinderen er i nyere tid blevet kaldt «verdens første menneskerettighedserklæring». Det er en overdrivelse: Teksten er en traditionel babylonsk kongeindskrift, der skulle gøre Kyros til Babylons retmæssige konge. Men den viser en bevidst politik, hvor perserne vandt de erobrede folks gunst ved at genoprette deres templer og kulter.

Betydning for Bibelen

Ezras Bog gengiver Kyros' påbud om, at judæerne måtte vende hjem og genopbygge Herrens hus i Jerusalem, og at karrene fra templet skulle føres tilbage (Ezra 1,1–4.7; 6,3–5; 2 Krøn 36,22–23). Cylinderen nævner ikke Juda, Jerusalem eller Israels Gud, men den viser, at det var Kyros' politik at sende fordrevne folk og gudebilleder hjem og genopbygge helligdomme. Påbuddet i Ezras Bog passer derfor godt ind i det, vi ved om Kyros. Det er også værd at se, hvordan Kyros på cylinderen giver Marduk æren, mens Bibelen siger, at det var Herren, der vakte hans ånd og kaldte ham ved navn, «sin salvede» (Es 44,28; 45,1–4).

Til diskussion

Nogle forskere mener, at cylinderens løfter kun gjaldt byer i Babylonien og ikke kan bruges som baggrund for Ezras Bog; andre ser den som et udtryk for en bredere politik, som også omfattede Juda. Det er også omdiskuteret, om Ezra 1 gengiver selve påbuddets ordlyd eller en hebraisk udgave af det; Ezra 6,3–5 er på aramæisk og ligner et officielt arkivnotat.

Bibelsteder

Ezra 1,1–4 · Ezra 6,3–5 · 2 Krøn 36,22–23 · Es 44,28 · Es 45,1–4 · Ezra 1,7