Al-Yahudu-tavlerne – «Judabyen» i Babylonien

Om fundet

Tavlerne er almindelige forretningsdokumenter skrevet med kileskrift på babylonisk: lejekontrakter, salg af kvæg og korn, gældsbeviser, kvitteringer for skatter og afgifter. Det særlige er, hvor de er skrevet, og hvem de handler om. Mange er udfærdiget i en by, der i de ældste tavler kaldes «judæernes by» og senere blot Al-Yahudu, «Judabyen». Andre kommer fra nabobyer i samme egn.

Den ældste tavle er dateret til Nebukadnesars 33. regeringsår, 572 f.Kr., kun 15 år efter Jerusalems ødelæggelse. Den yngste er fra perserkongen Xerxes' tid, 477 f.Kr. Gennem tavlerne kan man følge nogle familier i flere generationer.

Mange af personerne har navne, der indeholder Guds navn i formen -yahu eller -yama, fx Ahikam, søn af Rafa-yama, hvis familie fylder meget i tavlerne. Det viser, at de holdt fast ved Israels Gud. Med tiden får nogle børn babylonske navne, mens andre familier bliver ved med at give hebraiske navne.

Judæerne i Al-Yahudu var landbrugere, der havde fået jord af kongen mod at betale afgifter og yde arbejde eller militærtjeneste. De lejede, lånte og handlede med babyloniere og med folk fra andre fordrevne folkeslag. Tavlerne viser altså ikke slaver i lejre, men et folk, der havde slået sig ned og levede et ordnet, om end ofte beskedent liv.

Betydning for Bibelen

Jeremias skrev til de bortførte, at de skulle bygge huse, plante haver og søge fred for den by, de var ført til (Jer 29,5–7). Al-Yahudu-tavlerne viser netop dette: judæere, der dyrkede jorden, handlede og fik børn i Babylonien, og som samtidig bevarede deres navne og deres tro. Sl 137,1 og Ezekiels Bog (Ez 1,1; 3,15) beskriver de bortførte i landsbyer ved Babylons floder og kanaler. Tavlerne gør det også forståeligt, at mange blev boende, da Kyros gav lov til at vende hjem (Ezra 1,4). De nævner ingen personer, vi kender fra Bibelen, og de siger intet direkte om gudstjeneste eller skriftlæsning.

Til diskussion

Tavlerne er ikke fundet ved en udgravning, men er formentlig plyndret i Irak og solgt videre; de fleste tilhører samleren David Sofer i London, andre er i andre privatsamlinger. Ægtheden betvivles ikke, for tavlerne passer i alle detaljer til andre babylonske arkiver. Men det er omstridt, om forskere og museer bør udgive og udstille genstande, der sandsynligvis er plyndret. Fordi findestedet er ukendt, kender man heller ikke Al-Yahudus præcise placering.

Bibelsteder

Jer 29,5–7 · Sl 137,1 · Ez 3,15 · Ezra 1,4 · Ez 1,1