Susa – perserkongernes borg

Om fundet

Susa var i forvejen en gammel by, hovedstad i riget Elam, da perserne overtog den. Omkring 518 f.Kr. begyndte Dareios I at bygge et nyt kongepalads på en høj terrasse i byen. Til det hørte en stor audienshal, en apadana, hvis tag bar på høje stensøjler med kapitæler formet som to knælende tyre. Paladset blev senere ramt af brand og istandsat af Artaxerxes II.

I et af sine fundamentdokumenter beskriver Dareios, hvordan materialerne blev hentet fra hele riget: cedertræ fra Libanon, guld fra Lydien og Baktrien, elfenben fra Etiopien og Indien, og håndværkere fra mange folk. Teksten er et billede på et verdensrige, der strakte sig «fra Indien til Kush», som det hedder i Est 1,1.

Englænderen William Loftus fastslog i 1850'erne, at ruinhøjene ved landsbyen Shush var Susa. Fra 1884 udgravede det franske ægtepar Marcel og Jane Dieulafoy paladset, og de bragte blandt andet en stor søjletop og den berømte frise af bueskytter til Louvre. Frisen er lavet af glaserede tegl og viser kongens livvagter i fornemme dragter med bue, kogger og spyd. Fra 1897 fortsatte franske arkæologer arbejdet i mange årtier.

Byen i dag hedder Shush. På stedet kan man se resterne af paladsets terrasse, søjlebaser og dele af tyrekapitæler. Lokalt vises også en grav, som traditionen forbinder med profeten Daniel, men den tradition er langt senere end Bibelens tid.

Betydning for Bibelen

Susa er skueplads for flere bibelske beretninger. Nehemias var mundskænk hos kong Artaxerxes «i borgen Susa», da han hørte om Jerusalems nød (Neh 1,1; 2,1). Daniel så sig i et syn i borgen Susa ved floden Ulaj (Dan 8,2). Hele Esters Bog foregår her (Est 1,2.5). Udgravningerne viser, at Susa virkelig var en kongeresidens med palads, haver og en høj borg, som de bibelske bøger forudsætter, og beskrivelsen af gæstebuddet med søjler og kostbare gulve (Est 1,6) passer til den persiske hofkunst. Fundene nævner hverken Nehemias, Ester eller Mordokaj.

Til diskussion

Forskere er uenige om, hvor historisk Esters Bog er. Nogle fremhæver det gode kendskab til persisk hofliv, til Susa og til persiske navne og ord. Andre ser bogen som en historisk fortælling med frit opdigtede træk og peger på, at græske kilder kalder Xerxes' dronning Amestris, ikke Vashti eller Ester.

Bibelsteder

Est 1,2 · Neh 1,1 · Dan 8,2 · Est 1,5–6 · Neh 2,1 · Est 3,15