Studiebibelen

🏺 Bibelsk arkæologi · Babylon og eksilet

Lakish-brevene

Omkring 20 lerskår med breve og lister skrevet med blæk i Lakish i de sidste måneder, før babylonierne ødelagde Juda. En officer i en mindre post skriver til sin overordnede – bl.a. at han ikke længere kan se signalerne fra Azeka, sådan som Jer 34,7 forudsætter.

🏺 Se fundet i studiebibelen

Lakish-brev nr. 4 – for- og bagside – hvor afsenderen skriver, at han ikke kan se Azeka
Lakish-brev nr. 4 – for- og bagside – hvor afsenderen skriver, at han ikke kan se Azeka
CC BY 4.0 · Wikimedia Commons
Ældre fotografi af Lakish-brev nr. 3, et lerskår med hebraisk skrift i blæk
Ældre fotografi af Lakish-brev nr. 3, et lerskår med hebraisk skrift i blæk
Foto: Matson Collection · fri af ophavsret · Wikimedia Commons
Datering
ca. 589–587 f.Kr.
Fundet
Fundet 1935 af James L. Starkey i et rum ved byporten i Tel Lakish; nogle få mere i 1938
Findes i dag
British Museum, London, og Israel Museum, Jerusalem
Periode
Babylon og eksilet (ca. 640–539 f.Kr.)

Om fundet

I 1935 fandt den britiske arkæolog James L. Starkey 18 skår med hebraisk skrift i det tykke brandlag i et rum ved Lakish' ydre byport. Nogle få mere kom til i 1938, efter at Starkey var blevet dræbt af røvere i januar samme år. De fleste er breve, nogle er lister over navne. De stammer fra lag II, den by der blev ødelagt af babylonierne, og de må være skrevet kort før ødelæggelsen. Skårene var oprindelig stykker af krukker, og de var et billigt skrivemateriale til daglig brug.

De fleste breve er skrevet af en mand ved navn Hoshajahu, der havde kommandoen over en mindre post, til Ja'ush, som var hans overordnede i Lakish. Sproget er levende hverdagshebraisk med faste høflighedsformler: «Må HERREN lade min herre høre gode nyheder.» I brev 3 protesterer Hoshajahu heftigt mod antydningen af, at han ikke selv kan læse et brev, og han melder, at hærføreren Konjahu, Elnatans søn, er draget ned til Egypten. Han nævner også et brev, som var kommet med en «profet».

Brev 4 slutter: Vi holder øje med Lakish' signaler efter alle de tegn, min herre har givet, for vi kan ikke se Azeka. Ordet for signal er det samme som i Jer 6,1. Et andet brev klager over, at nogle af stormændenes ord «gør hænderne slappe» på folket. Brevene giver et sjældent og meget menneskeligt indblik i en lille hærs sidste dage.

Betydning for Bibelen

Jeremias fortæller, at Babylons hær kæmpede mod Jerusalem og mod de sidste befæstede byer, Lakish og Azeka (Jer 34,7). Lakish-brevene er skrevet netop da, og meldingen om, at man ikke længere kan se Azeka, tyder på, at Azeka allerede var faldet. Udtrykket om at «gøre hænderne slappe» bruges i Jer 38,4 om Jeremias selv, og Hoshajahus omtale af en profet og af en udsending til Egypten passer til den situation, Jeremias beskriver, hvor Juda håbede på hjælp fra farao. Brevene viser også, at HERRENS navn var almindeligt i hilsner og i personnavne. De nævner ikke Jeremias ved navn.

Til diskussion

Rækkefølgen og tolkningen af brevene er omdiskuteret. Tidligere mente nogle, at «profeten» var Jeremias eller Urija (Jer 26,20–23), men det kan ikke afgøres. Om brevene blev skrevet i Lakish eller sendt til Lakish fra en udpost, og om «vi kan ikke se Azeka» betyder, at byen var faldet, er heller ikke sikkert.

Bibelsteder

Jer 34,7 · Jer 38,4 · Jer 6,1 · Jer 26,20–23 · 2 Kong 25,1–2

Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.