🏺 Bibelsk arkæologi · Babylon og eksilet
Ødelæggelsen af Jerusalem 586 – brandlag og pilespidser
Flere steder i Jerusalem har arkæologerne fundet tykke lag af aske, sammenstyrtede huse og pilespidser fra den dag, babylonerne brændte byen. Sporene svarer nøje til Bibelens beretning om Jerusalems ødelæggelse.
.jpg?width=960)
Foto: Ian Scott · CC BY-SA 2.0 · Wikimedia Commons

Foto: User:Ranbar · CC BY-SA 3.0 · Wikimedia Commons
- Datering
- 586 f.Kr. (eller 587)
- Fundet
- Udgravet bl.a. ved Yigal Shilohs udgravninger i Davidsbyen 1978–85 og Nahman Avigads i Den jødiske bydel 1969–82
- Periode
- Babylon og eksilet (ca. 640–539 f.Kr.)
Om fundet
På østskråningen af Davidsbyen afdækkede Yigal Shilohs hold i 1978–85 et kvarter af huse, der lå lige under den gamle borg. Husene var bygget i 700- og 600-tallet f.Kr. og ødelagt på én gang af en voldsom brand. Et af dem kaldes «Ahiels hus» efter et navn på et potteskår, der blev fundet der. Ved siden af ligger «Det brændte rum», hvor gulvet var dækket af aske og forkullede bjælker, og «Bullae-huset», hvor ilden bagte omkring 50 seglaftryk af ler hårde, så de blev bevaret.
I husene lå lerkar, redskaber og møbelrester, som beboerne ikke havde nået at tage med. Over brandlaget lå store mængder nedstyrtede sten fra murene og husene højere oppe på skråningen. Udgraverne fandt også pilespidser i ødelæggelseslaget.
I Den jødiske bydel i den nuværende gamle by afdækkede Nahman Avigad en del af byens nordlige forsvarsværk fra jernalderen, «Det israelitiske tårn». Ved foden af tårnet lå et lag af aske og sod, og i det fandt man pilespidser: både flade judæiske pilespidser af jern og trefligede pilespidser af bronze af en type, der blev brugt af hære fra nord og øst, også babylonernes. Her har forsvarerne altså kæmpet, før byen faldt.
Nyere udgravninger andre steder i byen, bl.a. på Zionsbjerget og på Givati-pladsen vest for Davidsbyen, har fundet lignende brandlag fra samme tid. Billedet er det samme overalt: Byen blev ikke blot erobret, men systematisk brændt.
Betydning for Bibelen
Bibelen fortæller, at Nebuzaradan, chefen for livvagten, i Nebukadnesars 19. regeringsår «satte ild til HERRENS hus og kongens palads og alle husene i Jerusalem» og rev bymuren ned (2 Kong 25,8–10; Jer 52,13; 2 Krøn 36,19). Jeremias havde advaret om, at kaldæerne ville brænde byen (Jer 38,18), og Klagesangene sørger over den (Klag 2,7; 4,11). Brandlagene, de sammenstyrtede huse og pilespidserne bekræfter, at Jerusalem blev indtaget efter kamp og brændt i begyndelsen af 500-tallet f.Kr. Selve templet er ikke udgravet, fordi Tempelbjerget ikke kan undersøges, og fundene kan ikke vise de enkelte detaljer i beretningen.
Til diskussion
Om Jerusalems fald skete i 587 eller 586 f.Kr., afhænger af, hvordan man regner Sidkijas og Nebukadnesars regeringsår; begge årstal bruges af forskere. At brandlagene i Davidsbyen og Den jødiske bydel stammer fra babylonernes erobring, er der derimod bred enighed om.
Bibelsteder
2 Kong 25,8–10 · Jer 52,13 · 2 Krøn 36,19 · Klag 2,7 · Jer 38,18 · Klag 4,11
Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.