Studiebibelen

🏺 Bibelsk arkæologi · Perserne og tiden mellem testamenterne

Murashu-arkivet fra Nippur

Over 700 lertavler fra et babylonsk handelsfirma i Nippur i Artaxerxes I's og Dareios II's tid. Blandt kunderne er mange judæere, efterkommere af de bortførte, som ikke vendte hjem – samtidige med Ezra og Nehemias.

🏺 Se fundet i studiebibelen

Kopi af en lejekontrakt fra Murashu-arkivet med kileskrift og en påskrift på aramæisk, udstillet i Tel Aviv
Kopi af en lejekontrakt fra Murashu-arkivet med kileskrift og en påskrift på aramæisk, udstillet i Tel Aviv
Foto: Sodabottle · CC BY-SA 3.0 · Wikimedia Commons
Udgravningerne i Nippur i 1893, det år Murashu-arkivet blev fundet
Udgravningerne i Nippur i 1893, det år Murashu-arkivet blev fundet
Foto: John Henry Haynes · fri af ophavsret · Wikimedia Commons
Datering
ca. 455–403 f.Kr.
Fundet
Fundet 1893 i et rum i Nippur i Irak af University of Pennsylvanias ekspedition
Findes i dag
Penn Museum, Philadelphia, og Arkæologisk Museum i Istanbul
Periode
Perserne og tiden mellem testamenterne (539–37 f.Kr.)

Om fundet

I 1893 fandt de amerikanske arkæologer i Nippur, en gammel by sydøst for Babylon, et rum med flere hundrede lertavler. De viste sig at være arkivet for et familiefirma, som blev drevet af Murashu og hans sønner og sønnesønner. Tavlerne er dateret fra omkring 455 til 403 f.Kr., altså fra perserkongerne Artaxerxes I's og Dareios II's regering.

Firmaet forvaltede jord for folk, der havde fået et stykke land af kongen mod at stille med en bueskytte, en rytter eller en vogn til hæren, eller mod at betale en afgift i stedet. Murashu-familien forpagtede jorden, skaffede vand, okser og såsæd, opkrævede afgifter og lånte penge ud. Mange tavler er lejekontrakter og kvitteringer, og nogle har en kort påskrift på aramæisk, det sprog, der efterhånden blev talt i hele riget.

I tavlerne nævnes omkring 2.500 personer. En del af dem har vestsemitiske navne, og flere dusin har jødiske navne, mange sammensat med Guds navn i formen -yahu eller -yama. Nogle af dem er jordbrugere og forpagtere, andre er vidner eller embedsmænd. Deres børn bærer undertiden babylonske navne og omvendt. Arkivet nævner også Kebar-kanalen ved Nippur.

Arkivet viser, at judæere i Babylonien i 400-tallet f.Kr. var fuldt integreret i det økonomiske liv, uden at de dermed opgav deres navne og deres identitet.

Betydning for Bibelen

Ezra 2 opregner dem, der vendte hjem fra fangenskabet, men mange blev i Babylonien. Murashu-arkivet viser efterkommerne af de bortførte, der i Ezras og Nehemias' tid levede som landbrugere og forpagtere omkring Nippur. Det svarer til, at Ezra kunne samle folk og levitter fra forskellige steder i Babylonien (Ezra 8,15–17), og at Nehemias i Susa var i tæt kontakt med sit folk (Neh 1,1–3). Kebar-kanalen, som arkivet nævner, er den flod, hvor Ezekiel boede blandt de bortførte (Ez 1,1; 3,15). Arkivet nævner ingen af de personer, Bibelen omtaler, og det siger intet om judæernes gudstjeneste.

Til diskussion

Hvor mange af navnene der virkelig er jødiske, afhænger af, hvordan man tolker dem; skønnene ligger på nogle få procent af alle personer. Det er også omdiskuteret, om judæerne havde det bedre eller dårligere end andre grupper i systemet; tavlerne giver ikke indtryk af særlig undertrykkelse.

Bibelsteder

Ezra 2,1 · Ezra 8,15–17 · Ez 1,1 · Ez 3,15 · Neh 1,1–3

Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.