Elefantine-papyrierne

Om fundet

Elefantine er en ø i Nilen ved Aswan, ved Egyptens gamle sydgrænse. I perserrigets tid lå her en garnison af jødiske soldater med deres familier, kaldet «judæerne» i teksterne. De havde deres eget tempel for Yahu (en form af Guds navn), og ifølge et af brevene stod templet der allerede, da perserkongen Kambyses erobrede Egypten i 525 f.Kr.

Papyrierne er skrevet på aramæisk, perserrigets fællessprog. Mange er familiearkiver med ægteskabskontrakter, skøder, gældsbeviser og testamenter; et af dem tilhørte en kvinde ved navn Mibtahja, et andet tempeltjeneren Ananja. Desuden er der breve, lister og en aramæisk udgave af Dareios' Behistun-indskrift og af visdomsfortællingen om Ahikar.

De mest berømte breve handler om templet. I 410 f.Kr. fik præsterne for den egyptiske gud Khnum, der havde tempel på samme ø, en persisk befalingsmand til at ødelægge jødernes tempel. I 407 f.Kr. skrev lederen Jedanja og præsterne til Bagohi, Judas statholder, og bad om hjælp til at genopbygge det. De fortæller, at de allerede havde skrevet til ypperstepræsten Johanan i Jerusalem uden at få svar, og at de også havde skrevet til Delaja og Shelemja, sønner af Sanballat, Samarias statholder. Et kort notat viser, at Bagohi og Delaja anbefalede, at alteret blev genopbygget til afgrødeoffer og røgelse.

Et andet brev fra 419 f.Kr. giver jøderne anvisninger om de usyrede brøds fest. Samtidig viser en liste over gaver, at der ved siden af Yahu også blev givet til andre guder. Kolonien var altså ikke helt fri for den blandingsreligion, som profeterne advarede imod.

Betydning for Bibelen

Papyrierne nævner flere personer fra Nehemias' Bog. Sanballat, Nehemias' modstander (Neh 2,10.19; 3,33), var statholder i Samaria og havde sønner, der var voksne ledere i 407 f.Kr. Ypperstepræsten Johanan nævnes i Neh 12,22–23 i slægtslinjen efter Eljashib. Brevene bekræfter dermed Nehemias' tidsramme og de politiske forhold: en persisk statholder i Juda, en rivaliserende ledelse i Samaria og tætte forbindelser mellem dem (jf. Neh 13,28). De viser også, at der boede jøder i Sydegypten, sådan som Jer 44,1 forudsætter. Templet på Elefantine stred mod loven om ét offersted (5 Mos 12,5), og listen med andre guder viser, hvor let troen kunne blandes op.

Til diskussion

Det er omdiskuteret, hvordan kolonien opstod: nogle tænker på flygtninge efter Jerusalems fald (Jer 43–44), andre på lejesoldater, der kom tidligere, måske allerede i 600-tallet f.Kr. Forskere er også uenige om, i hvor høj grad deres religion var blandet med andre kulter, og om de kendte Moseloven i den form, vi har den.

Bibelsteder

Neh 2,19 · Neh 13,28 · Neh 12,22–23 · Neh 2,10 · Jer 44,1 · 5 Mos 12,5