🏺 Bibelsk arkæologi · Kongetiden

Elfenbenet fra Samaria

Hundredvis af stumper af udskåret elfenben fra kongeborgen i Israels hovedstad Samaria. De har prydet kongelige møbler og viser den luksus, som profeten Amos angreb, når han talte om «elfenbenshusene» og «senge af elfenben».

🏺 Se fundet i studiebibelen

**Palmetformede møbelindlæg af elfenben fra Samaria i Israel Museum**
Foto: Gary Todd from Xinzheng, China · CC0 · Wikimedia Commons

**Udskåret elfenbensbånd med lotusknopper og -blomster fra Samaria i Harvard**
Foto: Daderot · fri af ophavsret · Wikimedia Commons

**Små rosetter af elfenben, der har prydet møbler i Samaria**
Foto: Gary Todd from Xinzheng, China · CC0 · Wikimedia Commons

Datering: ca. 850–722 f.Kr.
Fundet: Fundet i kongeborgen i Samaria, især under den britisk-amerikanske udgravning 1931–35 ledet af John W. Crowfoot; enkelte stykker allerede ved Harvard-udgravningen 1908–10
Findes i dag: Bl.a. Israel Museum, Jerusalem, og Harvard-universitetets museer
Periode: Kongetiden (ca. 1000–722 f.Kr.)

Om fundet

Omri byggede Samaria som Nordrigets nye hovedstad, og på toppen af bjerget lå en stor kongeborg med en mur af fint tilhuggede kvadersten. Da udgraverne i 1931–35 gennemsøgte ruinerne af borgen, fandt de over fem hundrede stykker elfenben, de fleste små og brændte. Mange bærer spor af brand, og de lå i ødelæggelses- og fyldlag i borgens nordlige del; udgraverne forbandt dem med assyrernes erobring af byen i 722 f.Kr.

Elfenbenet har været sat ind i møbler: senge, stole, skabe og små æsker. Nogle stykker er gennembrudte relieffer, andre flade plader med indridsede mønstre, og flere har haft indlæg af farvet glas eller bladguld. Motiverne er mest hentet fra Egypten, men udført af fønikiske eller syriske kunsthåndværkere: lotusblomster, palmetter og rosetter, sfinkser og løver, egyptiske guder og «kvinden i vinduet», et hoved af en kvinde, der kigger ud gennem et vindue med balustrade.

Lignende elfenbensarbejder er fundet i Assyriens hovedstad Nimrud, hvor mange formentlig var kommet som tribut eller krigsbytte fra Syrien og Fønikien. Fundene i Samaria viser, at Israels konger var en del af den samme fornemme hofkultur som nabolandenes.

Betydning for Bibelen

1 Kong 22,39 nævner det «elfenbenspalads», som Akab byggede, og fundene viser, at der i kongeborgen i Samaria faktisk fandtes møbler og vægge prydet med elfenben. Profeten Amos talte i 700-tallet f.Kr. mod de rige i Samaria, der lå «på senge af elfenben» (Am 6,4), og forudsagde, at «elfenbenshusene skal gå til grunde» (Am 3,15). Mange af stykkerne er brændte og lå i ruinerne af den ødelagte borg. Den fønikiske stil passer også til forbindelsen mellem Akab og Fønikien gennem hans hustru Jesabel, datter af kongen af Sidon (1 Kong 16,31). De egyptiske gudefigurer på møblerne viser, hvor tæt hoffet stod på nabofolkenes kultur – noget profeterne advarede imod.

Til diskussion

Fordi elfenbenet lå i blandede lag, kan det ikke dateres præcist. Nogle stykker kan være fra Akabs tid i 800-tallet, andre fra Jeroboam II's tid i 700-tallet f.Kr. Det er derfor ikke sikkert, at noget af det har tilhørt netop Akabs palads.

Bibelsteder

1 Kong 22,39 · Am 6,4 · Am 3,15 · 1 Kong 16,31 · Sl 45,9

Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.