Studiebibelen

🏺 Bibelsk arkæologi · Kongetiden

Megiddo og «staldene»

Megiddo vogtede passet fra kystsletten ind til Jizre'el-sletten og var en af landets vigtigste byer. Her ligger to store komplekser af lange søjlebygninger med stenkrybber, som længe er blevet kaldt Salomos eller Akabs stalde. Byen har givet navn til Harmagedon (Åb 16,16).

🏺 Se fundet i studiebibelen

De såkaldte stalde i Megiddo med stensøjler og krybber mellem søjlerne
De såkaldte stalde i Megiddo med stensøjler og krybber mellem søjlerne
Foto: Ian Scott · CC BY-SA 2.0 · Wikimedia Commons
Luftfoto af ruinhøjen Megiddo med Jizre'el-sletten bagved
Luftfoto af ruinhøjen Megiddo med Jizre'el-sletten bagved
Foto: israeltourism from Israel · CC BY-SA 2.0 · Wikimedia Commons
Gennemgangen i en af de udgravede byporte i Megiddo
Gennemgangen i en af de udgravede byporte i Megiddo
Foto: Ian Scott · CC BY-SA 2.0 · Wikimedia Commons
Datering
staldene ca. 850–750 f.Kr.; byen beboet ca. 3500–500 f.Kr.
Fundet
Udgravet af Gottlieb Schumacher 1903–05, af Chicago-universitetet 1925–39, af Yigael Yadin i 1960'erne og af Tel Aviv-universitetet fra 1994
Periode
Kongetiden (ca. 1000–722 f.Kr.)

Om fundet

Ruinhøjen Megiddo ligger, hvor den gamle hovedvej mellem Egypten og Mesopotamien kom gennem et pas i Karmelbjergene og ud på Jizre'el-sletten. Derfor blev der kæmpet om byen gennem hele oldtiden; allerede farao Thutmosis III har efterladt en beretning om et slag ved Megiddo i 1400-tallet f.Kr. Højen rummer omkring 20 byer bygget oven på hinanden og hører til de mest udgravede steder i landet.

Chicago-ekspeditionen fandt i 1920'erne og 1930'erne to store anlæg i jernalderlaget, et i nord og et i syd. De består af lange bygninger, hver delt i tre skibe af rækker med firkantede stensøjler. Mellem søjlerne står hugne stenkar, og i flere søjler er der huller, som kan have været brugt til at binde dyr. Udgraverne tolkede dem som stalde til flere hundrede heste og forbandt dem med Salomos vognbyer. Yigael Yadin viste senere, at staldene lå over et ældre palads, og daterede dem i stedet til Akabs tid i 800-tallet f.Kr.

Megiddo har også en stor vandtunnel, der førte fra byen ned til en kilde uden for muren, store kornsiloer og en række byporte fra forskellige tider (se Portene i Megiddo, Hasor og Gezer). Et brudstykke af en sejrsstele fra farao Shishak er fundet her (se Shishaks felttog).

Betydning for Bibelen

Megiddo nævnes flere gange i Bibelen: Kana'ans konger kæmpede «ved Megiddos vandløb» (Dom 5,19), Salomo gjorde byen til et administrativt centrum (1 Kong 4,12; 9,15), kong Akazja døde her (2 Kong 9,27), og kong Josija blev dræbt af farao Neko ved Megiddo (2 Kong 23,29). Salomo samlede ifølge 1 Kong 10,26 vogne og ryttere i særlige vognbyer, og Akab stillede ifølge assyriske kilder 2.000 stridsvogne (se Kurkh-monolitten). Staldene, hvis de er stalde, viser, hvordan en israelitisk konge kunne holde en stor vognstyrke. Navnet Harmagedon i Åb 16,16 betyder sandsynligvis «Megiddos bjerg», og byens mange slag gjorde den til et billede på det sidste store opgør.

Til diskussion

Tolkningen som stalde er omdiskuteret; andre har foreslået forrådshuse, kaserner eller markedshaller. Nyere undersøgelser, bl.a. af Deborah Cantrell og Israel Finkelstein, har styrket stald-tolkningen, men de daterer anlæggene til 800- eller 700-tallet f.Kr., til Akab eller Jeroboam II, ikke til Salomo. Dateringen hænger sammen med striden om den høje og den lave kronologi.

Bibelsteder

1 Kong 10,26 · 1 Kong 9,15 · 1 Kong 9,19 · 1 Kong 4,12 · Dom 5,19 · 2 Kong 9,27 · 2 Kong 23,29 · Åb 16,16

Teksten er skrevet med AI ud fra den arkæologiske forskning og bygger på en klassisk luthersk forståelse af Bibelen. Billederne er fra Wikimedia Commons med fotograf og licens.