3. søndag i fasten

Læsningerne i Alterbogen

Teksten i sammenhæng – fra Prædikenværkstedet

1. række: Luk 11,14–28

Teksten står i Lukasevangeliets rejseberetning, hvor Jesus er på vej mod Jerusalem (9,51). Lige før har han lært disciplene Fadervor og lovet, at Faderen giver Helligånden til dem, der beder ham (11,1–13). Nu uddriver Jesus en stum ånd, og skaren reagerer på tre måder: Nogle undrer sig, nogle siger, at han gør det ved Beelzebul, og andre vil have et tegn fra himlen. Jesus svarer de første anklagere med billedet af det splittede rige og af den stærke, der bliver overvundet af en stærkere. Han advarer mod at blive stående midt imellem og mod det rensede, men tomme hus. Til sidst råber en kvinde en saligprisning af hans mor, og Jesus svarer med saligprisningen af dem, der hører Guds ord og bevarer det. Kravet om et tegn besvares først med Jonastegnet i 11,29–32. Parallellerne står i Matt 12,22–45 og Mark 3,22–27. Teksten er evangelium på 3. søndag i fasten i 1. tekstrække. Den var det også i den gamle tekstrække (Oculi), så Luthers prædiken i Huspostillen ligger på samme dag. Fastetiden handler om Kristi kamp med Djævelen og om omvendelse.

Loven i teksten: Teksten viser mennesket som Satans bytte i den stærkes gård, bundet og stumt, uden selv at kunne slippe fri. Den afslører også, hvordan vi står over for Guds gerning: Nogle spotter og tilskriver Djævelen det, Gud gør. Andre stiller krav og vil have et tegn, som passer dem. Loven rammer også os, der gerne vil stå neutralt: «Den, som ikke er med mig, er imod mig.» Og den rammer den udvendige fromhed, hvor livet bliver fejet og pyntet, men Kristus ikke bor der. Det rensede, men tomme hjerte er ikke sikkert; det sidste kan blive værre end det første.

Evangeliet i teksten: Evangeliet er, at «den stærkere» er kommet. Jesus driver Djævelen ud med Guds finger, og hvor han gør det, er Guds rige kommet til os. Han trænger ind i fjendens gård, tager hans rustning fra ham og befrier hans fanger; det fuldbyrdede han på korset. Den sejr når os ved Ordet og sakramenterne: Ved dåben, tilgivelsen og nadveren må Djævelen vige. Og Jesus kalder dem salige, som hører Guds ord og bevarer det. Huset bliver ikke tomt, når han selv tager bolig i det ved sit ord.

Prædikenspor: «Den stærke og den stærkere» · «Fejet og pyntet, men tomt» · «Når Djævelen angriber dig»

Salmeforslag: DDS 172 Se, vi går op til Jerusalem · DDS 166 Så skal dog Satans rige · DDS 336 Vor Gud han er så fast en borg · DDS 337 Behold os, Herre, ved dit ord · DDS 618 Op! våg og bed

Hele materialet i Prædikenværkstedet →

2. række: Joh 8,42–51

Teksten hører til den lange strid i templet under løvhyttefesten (Joh 7–8). Jesus har sagt: «Sandheden skal gøre jer frie» (8,32), og jøderne, også nogle, som var begyndt at tro på ham (8,31), protesterer: De er Abrahams børn og har Gud til far. Jesus svarer, at slægten ikke afgør noget. Den, der var af Gud, ville elske ham, for han er udgået fra Gud og sendt af ham. Men de kan ikke høre hans ord, og deres vilje til at slå ham ihjel viser, hvis børn de er: Djævelens, morderens og løgnerens. Jesus spørger, hvem der kan overbevise ham om synd, og jøderne svarer med skældsord: samaritaner og besat. Teksten ender med løftet om, at den, der bevarer hans ord, aldrig skal se døden. Kort efter tager de sten op mod ham (8,59). Teksten er prædiketekst på 3. søndag i fasten i 2. tekstrække. Dagens tema er kampen mellem Kristus og Djævelen; i 1. tekstrække er det Luk 11,14–28 om Beelzebul.

Loven i teksten: Teksten viser, at man kan være religiøs, kende Skriften og høre til Guds folk og alligevel ikke kunne høre Kristi ord. Jøderne påberåber sig Abraham og Gud, men de vil slå ham ihjel, og det afslører, hvis vilje de gør: morderens og løgnerens. Det rammer også os. Hvor vi ikke vil høre Ordet, hvor vi forsvarer os selv, når det rammer, og hvor vi kalder sandheden løgn, ligner vi dem. Luther siger, at det værste ved den synd er, at den vil have ret og holder sig selv for hellig. Ingen kan overbevise Jesus om synd, men han overbeviser os.

Evangeliet i teksten: Midt i striden står han, der er udgået fra Gud og sendt af Faderen. Han er uden synd, og derfor kan han tage vores synd på sig. Han søger ikke sin egen ære; han lader sig kalde besat, og kort efter tager de sten op mod ham. Sådan går han den vej, der fører til korset. Og han lukker ikke døren, men giver et løfte med dobbelt «sandelig»: Den, der bevarer hans ord, skal aldrig i evighed se døden. Djævelen er morder fra begyndelsen; Kristus giver liv. Døden kommer, men den skal ikke have magt over den, der holder sig til hans ord.

Prædikenspor: «Hvem er din far?» · «Morderen, løgneren og ham, der giver liv» · «Er jeg af Djævelen?»

Salmeforslag: DDS 166 Så skal dog Satans rige · DDS 336 Vor Gud han er så fast en borg · DDS 172 Se, vi går op til Jerusalem · DDS 560 Det livets ord vi bygger på

Hele materialet i Prædikenværkstedet →

Luther over teksterne

Luthers prædikener i Huspostillen og Kirkepostillen, fundet ud fra tekststedet (de følger den gamle tekstrække).

1. række

2. række

I appen finder du også

• Teksterne til at læse direkte på siden
• Et kort over stederne i teksterne
• Parallellerne i de andre evangelier side om side
• Overblik og bibelkredsspørgsmål til kapitlerne
• Svære vers, baggrund, Kirkens stemmer og Kristus i GT ved teksternes vers