Luk 10,38–42

Teksten i sammenhæng

Fortællingen om Martha og Maria står i Lukas’ beretning om Jesu vandring mod Jerusalem (9,51). Lige før har en lovkyndig spurgt, hvad han skal gøre for at arve evigt liv, og Jesus har svaret med lignelsen om den barmhjertige samaritaner, der slutter med «Gå hen og gør ligeså» (10,25–37). Straks efter følger denne lille scene, hvor det ikke er gøren, men hørelsen, der roses. Bagefter lærer Jesus disciplene Fadervor (11,1–4). Lukas nævner ikke landsbyens navn, men Johannesevangeliet viser, at søstrene og deres bror Lazarus boede i Betania (Joh 11,1; 12,1–3). Martha tager imod Jesus som gæst og har travlt med at varte op, mens Maria sætter sig ved hans fødder og lytter. Martha henvender sig til Jesus med en klage, og han svarer hende. Ifølge listen er teksten prædiketekst på 15. søndag efter trinitatis i 2. tekstrække. Samme søndag har 1. tekstrække Matt 6,24–34 om bekymringen, og begge tekster bruger det samme ord for at bekymre sig. I middelalderen var teksten evangelium på Marias himmelfartsdag (15. august).

Opbygning

1. 10,38 Martha tager imod Jesus i sit hus
2. 10,39 Maria sidder ved Herrens fødder og hører hans ord
3. 10,40 Marthas travlhed og klage
4. 10,41 Jesu svar: Det ene fornødne og den gode del

Græske nøgleord

• ἀκούω (G191, v. 10,39) – ἀκούω, høre. Imperfektum ἤκουεν beskriver en vedvarende handling: Maria sad og blev ved med at lytte til «hans ord» (τὸν λόγον αὐτοῦ). Hos Lukas er det at høre Ordet det, der kendetegner en discipel (8,15.21; 11,28). Marias «gerning» er at tage imod. Det er ikke passivitet, men troens måde at være hos Jesus på.
• περισπάω (G4049, v. 10,40) – περισπάω, drage omkring, trække til alle sider. Ordet bruges kun her i NT. Imperfektum περιεσπᾶτο (passiv form) betyder, at Martha var revet med og splittet af «megen opvartning». Problemet er ikke, at hun tjener, men at tjenesten trækker hende bort fra Jesus selv. Modsætningen er Maria, der «har valgt» (ἐξελέξατο) den gode del.
• διακονία (G1248, v. 10,40) – διακονία, tjeneste, opvartning. Ordet bruges om at servere ved bordet, men i NT også om tjenesten i menigheden (ApG 6,1–4). Lukas lader det ikke være foragteligt: Jesus selv er «som den, der tjener» (Luk 22,27). Men når tjenesten bliver «megen» og et krav til andre, bliver den en byrde, der skiller fra Herren, den gælder.
• μεριμνάω (G3309, v. 10,41) – μεριμνάω, bekymre sig, være optaget af. Præsens μεριμνᾷς beskriver en vedvarende tilstand. Det samme ord bærer Matt 6,25–34, som er 1. tekstrækkes evangelium samme søndag («Vær ikke bekymrede»), og lignelsen om sædekornet, hvor «bekymringer» kvæler Ordet (Luk 8,14). Bekymringen deler hjertet og trækker det bort fra det, Gud giver.
• χρεία (G5532, v. 10,42) – χρεία, behov, det man har brug for. «Men ét er der brug for» (ἑνὸς δέ ἐστιν χρεία) står i skarp modsætning til «mange ting» (πολλά) i v. 41. Jesus taler ikke kun om antallet af retter på bordet, men om det, mennesket i sandhed trænger til: ham selv og hans ord. Det ene er ikke en præstation, men en gave.
• μερίς (G3310, v. 10,42) – μερίς, del, andel, arvelod. I Septuaginta bruges ordet om den del, Gud selv er for sine: «Herren er min arvelod» (Sl 16,5; jf. Sl 73,26; 119,57). Maria har valgt «den gode del». Positiv form (ἀγαθήν), ikke superlativ: Vulgatas «optimam partem» gav den gamle gengivelse «den bedste del». Delen er Herren selv, der taler til hende.
• ἀφαιρέω (G851, v. 10,42) – ἀφαιρέω, tage bort, fratage. Futurum passiv ἀφαιρεθήσεται, «skal ikke tages fra hende», er et løfte. Passiven nævner ingen, der tager: Hverken Martha, travlheden eller døden skal tage den del fra hende. Jesus forsvarer Maria og giver hende en garanti, som ingen jordisk ejendom har. Det, der modtages i Ordet, varer evigt.

Eksegetiske noter

• v. 10,38 Lukas nævner hverken Betania eller Lazarus; Johannesevangeliet giver de oplysninger (Joh 11,1; 12,1–3). Lukas placerer scenen i rejseberetningen uden at gøre noget ud af geografien. RP har «modtog ham i sit hus» (εἰς τὸν οἶκον αὐτῆς); flere tidlige håndskrifter, som den kritiske tekst følger, har kun «tog imod ham». Meningen er den samme: Martha er værtinde og har ansvaret for gæsten.
• v. 10,39 At sidde ved en lærers fødder er discipelens plads (jf. Luk 8,35; ApG 22,3, hvor Paulus er opdraget «ved Gamaliels fødder»). At en kvinde indtager den plads, er bemærkelsesværdigt, og Jesus forsvarer hende. RP har «ved Jesu fødder» (τοῦ Ἰησοῦ), den kritiske tekst og 1907 «ved Herrens fødder». Begge dele peger på, at det er Herren selv, hun hører.
• v. 10,40 Marthas spørgsmål «Herre, er du ligeglad med …» (οὐ μέλει σοι) bruger samme udtryk som disciplene i stormen (Mark 4,38). Bekymringen ender med at anklage både søsteren og Jesus selv. Bag ordene ligger en mistanke om, at Jesus ikke bryder sig om hende. Jesus irettesætter ikke hendes tjeneste, men hendes uro og hendes krav til den anden.
• v. 10,41–42 Tekstkritik: RP har τυρβάζῃ (være i uro), den kritiske tekst θορυβάζῃ (larme, være urolig); betydningen er næsten den samme. I v. 42 har nogle håndskrifter (bl.a. Sinaiticus og Vaticanus) «men der er brug for få ting eller ét». Desuden har RP «Jesus svarede» i v. 41, den kritiske tekst og 1907 «Herren svarede». RP og den kritiske tekst har begge den korte læsemåde «men ét er der brug for», som gør pointen klar: Det ene er ikke et lille måltid, men Herren og hans ord.
• v. 10,42 «Den gode del» minder om GT, hvor Herren selv er sine troendes arvelod (Sl 16,5; 73,26; 119,57; jf. 4 Mos 18,20 om levitterne). Middelalderens udlægning gjorde Martha og Maria til billeder på det aktive og det kontemplative liv og klosterlivet til den højere stand. Reformationen afviste den læsning: Teksten taler ikke om to slags kristne, men om at Ordet går forud for alt det, vi gør.

Lov og evangelium

Loven: Martha gør noget godt: Hun åbner sit hjem og tjener Jesus. Alligevel bliver hun «revet med» af det meget og ender med at anklage både sin søster og Jesus: «Er du ligeglad?» Sådan kan travlheden, selv med fromme og kirkelige ting, skubbe Herren selv til side. Teksten afslører os, der har tid til alt andet end at høre Guds ord, og som regner vores egen indsats for vigtigere end hans. Bekymringen afslører også mistillid: Vi tror ikke helt, at han sørger for os. Og den, der vil gøre sig fortjent hos Gud ved sin tjeneste, bliver bitter mod dem, der ikke gør det samme.

Evangeliet: Jesus kommer ind i huset ikke for at blive betjent, men for at tjene (Luk 22,27; Mark 10,45). Han giver det ene fornødne: sig selv og sit ord. Maria skal ikke gøre sig fortjent til noget; hun sidder og tager imod, og Jesus forsvarer hende. Hendes del er god, og den «skal ikke tages fra hende» – et løfte, som holder, når alt andet tages fra os. Også over for Martha er Jesus mild. Han kalder hende to gange ved navn og indbyder hende til den samme del. Det gælder også i dag: I gudstjenesten er det Kristus, der tjener os med Ordet og sakramentet.

Luther i Huspostillen

• Luther, Huspostillen: 15. søndag efter trinitatis (over den gamle tekst Matt 6,24–34): Huspostillen har ingen prædiken over Luk 10,38–42, men på samme søndag udlægger Luther «Søg først Guds rige» som at høre Ordet og tro det. Det er netop Marias del: Ordet først, så sørger Gud for resten.
  «Det, siger Kristus, skal være jeres første: Hold jer til Ordet, hør det med flid, øv jer i det, og tro.» Læs teksten

Bekendelsen og de lutherske lærere

• Spener, Om de troendes åndelige præstedømme (1677), tillæg i Jacobs, Sammenfatning af den kristne tro: Spener henviser til Luk 10,39–42: De kristnes største glæde er Gud og hans ord. Men de lever i verden og tjener Gud og næsten i deres kald med flid. Sådan holder han Ordet først uden at foragte det daglige arbejde.
  «Det er ganske vist deres største glæde at være optaget af deres Gud og hans ord frem for af deres egne fornødenheder» Læs teksten
• Urbanus Rhegius, Samtale om Emmausprædikenen (1537): Tilegnelsen til fyrstinde Apollonia: Rhegius bruger teksten til at vise, at Kristus selv prædikede for kvinder og roste den, der sad og hørte hans ord. Han følger den gamle sammenblanding af Maria fra Betania og Maria Magdalene.
  «Han prædiker også for Magdalene, der sad ved hans fødder i huset» Læs teksten

Prædikenspor

Martha, Martha

Prædikenen følger tekstens gang. Første trin: Martha tager imod Jesus. Det er godt og gæstfrit, og hendes tjeneste er ægte. Andet trin: Det meget trækker hende til alle sider (v. 40). Tjenesten bliver til klage, og klagen rammer både søsteren og Jesus: «Er du ligeglad?» Her kan præsten vise, hvordan også vores gode ting, arbejde, familie og kirkeligt engagement, kan skubbe Herren selv ud af centrum. Tredje trin: Jesus svarer med hendes navn, to gange. Han skælder ikke tjenesten ud, men viser hende det ene fornødne: ham selv, der er kommet for at tjene. Den gode del bliver ikke taget fra Maria, og den bydes også Martha. Prædikenen slutter ved, at Herren i dag sætter sig ved vores bord og giver os sit ord.

Det ene fornødne

Et tematisk spor, der kan læses sammen med 1. tekstrække (Matt 6,24–34), hvor det samme ord om bekymring bruges. Hovedtanken er, at mennesket bekymrer sig om mange ting, men kun har brug for én. Første trin: Hvad bekymrer vi os om? Bekymringen er ikke kun travlhed, men et delt hjerte, der ikke stoler på Gud. Andet trin: Det tredje bud handler ifølge Luthers forklaring ikke om at gøre mere for Gud, men om ikke at foragte prædikenen og hans ord og gerne høre og lære det. Maria helligholder dagen ved at sidde stille hos Jesus. Tredje trin: Gudstjenesten er det sted, hvor Gud tjener os. Her får vi den del, der ikke tages fra os: syndernes forladelse og Kristus selv.

Den del, der ikke tages fra os

Et sjælesørgerligt spor for dem, der har mistet meget: helbred, arbejde, kræfter eller mennesker. Hovedtanken er løftet i v. 42: Den gode del skal ikke tages fra hende. Første trin: Livet tager fra os. Den, der ikke længere kan være Martha og gøre noget, kan føle sig værdiløs. Andet trin: Jesus roser Maria, som ikke gør andet end at høre. Hendes værdi ligger ikke i hendes indsats, men i den, hun hører. Tredje trin: Herren er sine troendes arvelod. Det ord, han har talt til os i dåben og i evangeliet, kan hverken sygdom eller død tage. Prædikenen kan derfor også trøste den syge og den gamle, som kun kan sidde og lytte.

Lærepunkter i teksten

• Ordets kraft – Maria sidder og hører «hans ord»; det ene fornødne er Herren, der giver sig selv gennem Ordet.
• Den frelsende tro – Marias del er at tage imod, ikke at præstere. Troen modtager, hvad Kristus giver, og den del tages ikke fra hende.
• De gode gerninger – Marthas tjeneste er god, men bliver en byrde og et krav, når den skiller fra Ordet og gøres til fortjeneste.
• Kald, stand og ægteskab – Teksten er ikke en rangordning af klosterliv over hverdagsarbejde; den kristne tjener i sit kald, men lever af Ordet.

Salmeforslag (Den Danske Salmebog)

• 165 Et fornødent er; det ene – Salmen bygger direkte på v. 42: det ene fornødne og den gode del hos Jesus.
• 401 Guds ord det er vort arvegods – Ordet som vores arvelod og den gode del, der ikke tages fra os.
• 44 Urolige hjerte – Til det urolige og bekymrede hjerte, der ligesom Martha har brug for at finde hvile hos Gud.
• 733 Skyerne gråner, og løvet falder – Efterårssalme til september, hvor 15. søndag efter trinitatis falder; det forgængelige over for det ene fornødne.