Om englenes sødeste fællesskab i himlen

Det himmelske hof er vores.

«I opstandelsen gifter man sig ikke og tager sig ikke hustru, men de er som Guds engle i himlen» (Matt 22,30). Hvem kan med værdig lovtale prise de saliges værdighed? I hvilket menneskes hjerte er de saliges herlighed opstået (1 Kor 2,9)? De udvalgte skal, fornyet ved opstandelsens herlighed, uden nogen frygt for døden og uden nogen plet af forgængelighed nyde den frelsende skuen af Gud. «Jeg har set Herren ansigt til ansigt, og min sjæl er blevet frelst,» udbryder den hellige patriark (1 Mos 32,31). Men kunne et øjeblikkeligt syn af Gud bringe så stor en fylde af glæde, hvad skal så den evige skuen af ham ikke kunne? Bragte synet af Gud, der viste sig i et menneskes skikkelse, sjælen frelse og liv, så skal skuen af ham ansigt til ansigt sandelig bringe evigt liv og evig salighed. Hvad skulle da kunne lægges til denne lykke? Hvad skulle de udvalgte kunne længes efter ud over at skue Gud? Ikke desto mindre skal de nyde englenes saligste og sødeste fællesskab. Og ikke blot skal de nyde deres fællesskab, men også blive dem lig, nemlig i legemernes lethed, klarhed og udødelighed. Vi skal iføres samme klædning som de og stå i hvide klæder foran Lammets trone (Åb 7,9) og synge Herren en evig lovsang; vi skal stråle med samme dyders krone og glæde os over samme udødeligheds fortrin. «Vi har set Herrens engel, og vi skal dø,» udbryder Manoa (Dom 13,22). Men vi skal se tusind gange tusind og ti tusind gange ti tusind engle og leve til evig tid (Dan 7,10).

Men skal vi være lig englene (ἰσάγγελοι), så skal vi sandelig ikke længere frygte at blive skilt fra dem ved syndernes ulighed. Vi skal afføre os den syndige naturs pjaltede kjortel, vores nøgenhed skal dækkes med frelsens klædning, og vi skal iføres uskyldighedens skinnende hvide kjortel (Es 61,10). Dér bliver ingen krænket, ingen er vred, ingen misunder, intet begær blusser op, ingen trang efter ære eller magt banker på. Vi skal ikke tynges af syndernes byrde, ikke være tvunget til at begræde syndernes pletter med angerens tårer, og der er ikke længere dødelige sår på sjælen at frygte. For Løven af Judas stamme har sejret (Åb 5,5); i hans kraft har vi alle sejret.

Skal vi være lig englene, så skal der sandelig ikke være nogen længsel efter mad eller drikke. Gud skal være vores føde, og i glæden over ham skal vi mættes; Gud skal være vores føde, han som alene vederkvæger og aldrig slipper op. De salige skal ikke sulte og ikke tørste; hede og sol skal ikke ramme dem, for han, som forbarmer sig over dem, skal lede dem og give dem at drikke ved vandkilderne (Åb 7,16–17); dér skal floder af levende vand strømme fra deres indre (Joh 7,38); dér er beredt et gæstebud med fede, marvfulde retter, et gæstebud med klaret vin (Es 25,6). Vi skal holde fest og fryde os og juble af hjertens glæde (Es 66,11). Herre Jesus, dette skal fuldbyrdes i ånd og sandhed. Vi skal drikke af vintræets frugt i din Faders rige (Matt 26,29) – men i ånd og sandhed. For de ord, du har talt til os, er ånd og liv (Joh 6,63), og med denne verdens ord forkynder du det kommende livs glæder.

Skal vi være lig englene, så skal sandelig også dødsfrygten tages bort, døden skal være opslugt i sejr (1 Kor 15,54), døden skal være styrtet ned for evigt, og Gud skal tørre hver tåre af sit folks øjne (Es 25,8). Der skal da være glæde uden sorg, en glæde, som rummer evig fryd; der skal være frelse uden smerte, liv uden møje, lys uden mørke; kærligheden skal aldrig blive lunken, glæden aldrig mindskes, intet suk skal høres, ingen smerte mærkes, intet sørgeligt ses, fryden skal altid være der; dér er den højeste og sikre tryghed, tryg ro, rolig fryd, frydefuld lykke, lykkelig evighed, evig salighed, salig treenighed, treenighedens enhed og enhedens guddom og guddommens salige skuen.

Løft dig, min sjæl, og tænk dybere over den ære, som Kristus har givet os. Vi skal forenes med englenes og ærkeenglenes skarer, med troner og herredømmer, fyrster og magter (Kol 1,16); og ikke blot forenes med dem, men også blive dem lig. Dér skal vi kende den engel, som engang i livet var sat til at vogte os; vi skal ikke have brug for hans tjeneste, men glæde os over hans søde selskab; vi skal ikke længes efter hans beskyttelse, men glæde os over det søde fællesskab med ham og med forklarede øjne skue hans klarhed.

Skal vi være lig englene, så skal vores skrøbelige, svage og dødelige legemer sandelig forvandles og blive åndelige, lette og udødelige; de skal være lysende, fordi de er nær ved Gud, som bor i et utilnærmeligt lys (1 Tim 6,16) og er klædt i lys (Sl 104,2); de skal være uforgængelige, fordi de skal ligne englene, ja, Kristi forherligede legeme (Fil 3,21); her sås de i forgængelighed, de skal opstå i uforgængelighed; de sås i vanære, de skal opstå i herlighed; de sås i svaghed, de skal opstå i kraft; der sås et sjæleligt legeme, der skal opstå et åndeligt legeme (1 Kor 15,42–44), som skal stråle som himmelhvælvingens glans til evig tid (Dan 12,3).

Kom, Herre Jesus, og giv os del i den herlighed!