Luk 2,21

Teksten i sammenhæng

Verset står i Lukas' barndomsberetning lige efter julenatten (Luk 2,1–20) og før fremstillingen i templet (2,22–40). Lukas fortæller kort og nøgternt: Den ottende dag bliver barnet omskåret, som loven foreskriver for hvert drengebarn i Israel (1 Mos 17,12; 3 Mos 12,3), og ved samme lejlighed får han sit navn. Det er Josef og Maria, der handler, men Lukas understreger, at navnet ikke er deres eget valg. Det er det navn, englen havde givet, før barnet blev undfanget (Luk 1,31). Verset binder altså to ting sammen: Guds Søn går ind under loven som et almindeligt jødisk drengebarn, og han får det navn, der siger, hvad han er kommet for. Bagefter fortæller Lukas, at forældrene også ved renselsen og fremstillingen gjorde «efter Herrens lov» (2,22–24.39). Den ottende dag efter juledag er nytårsdag, og i kirkens gamle kalender var dagen fest for Jesu omskærelse og navn. I Alterbogen er verset evangelium på nytårsdag i 1. tekstrække (2. tekstrække har Fadervor, Matt 6,5–13), så det nye år begynder i Jesu navn.

Opbygning

1. 2,21 Den ottende dag: omskærelsen
2. 2,21 Navnet Jesus, givet af englen før undfangelsen

Græske nøgleord

• πλήθω (G4130, v. 2,21) – πίμπλημι, fylde; her i passiv aorist ἐπλήσθησαν: «da otte dage var fuldendt». Lukas bruger samme udtryk om Elisabets og Marias tid (Luk 1,57; 2,6) og om rensningsdagene (2,22). Det er hans måde at sige, at tingene sker i den tid, Gud har sat. Barnets liv følger fra første uge lovens og Guds tidsplan, ikke tilfældet.
• περιτέμνω (G4059, v. 2,21) – περιτέμνω, omskære. Infinitiv aorist med genitivartikel (τοῦ περιτεμεῖν) angiver formålet: dagene var gået, så han skulle omskæres. Omskærelsen var pagtstegnet fra Abraham (1 Mos 17,10–14) og forpligtede til hele loven (Gal 5,3). Når Lukas nævner den uden kommentar, ligger vægten på, at Jesus helt og fuldt er stillet under loven, som Paulus siger: «født under loven» (Gal 4,4).
• Ἰησοῦς (G2424, v. 2,21) – Ἰησοῦς, Jesus. Den græske form af det hebraiske Jeshua/Jehoshua (Josva), som betyder «Herren frelser». Navnet var almindeligt, men englens forklaring giver det hele dets indhold: «han skal frelse sit folk fra deres synder» (Matt 1,21). Hos Lukas har englen julenat sagt det samme: «en Frelser er født jer» (Luk 2,11). Navnet er derfor et løfte, der lyder, hver gang barnet bliver kaldt.
• καλέω (G2564, v. 2,21) – καλέω, kalde, give navn. Ordet står to gange i verset: ἐκλήθη, «han blev kaldt» (aorist passiv), og τὸ κληθέν, «det, der var blevet kaldt» af englen. Passiverne peger på Gud som den egentlige navngiver. Forældrene giver ikke navnet efter eget ønske, men gentager det, der allerede er sagt fra himlen (Luk 1,31).
• ὄνομα (G3686, v. 2,21) – ὄνομα, navn. I Bibelen siger et navn noget om personen og hans gerning. Det navn, der her gives et spædbarn, bliver senere det navn, apostlene døber, helbreder og forkynder i, og som der ikke er noget andet af til frelse (ApG 4,12; Fil 2,9–10). Nytårsdag samler derfor opmærksomheden om, hvem dette navn tilhører.
• συλλαμβάνω (G4815, v. 2,21) – συλλαμβάνω, blive undfanget (her aorist passiv infinitiv συλληφθῆναι). Lukas har brugt ordet om Marias undfangelse i 1,31 og understreger her rækkefølgen: navnet blev givet πρὸ τοῦ συλληφθῆναι, før han blev undfanget. Frelsen er ikke noget, der først senere blev lagt ind i hans liv; han er bestemt til at være Frelser fra begyndelsen.

Eksegetiske noter

• v. 2,21 Omskærelsen på den ottende dag bygger på 1 Mos 17,12 og 3 Mos 12,3. Ifølge Luk 1,59–63 fik Johannes sit navn ved omskærelsen, og det har tilsyneladende været skik. Lukas fortæller Jesu omskærelse meget kortere end Johannes': Han har ingen undren og ingen lovsang her, kun lydigheden mod loven og navnet.
• v. 2,21 Henvisningen tilbage til englen gælder Luk 1,31, hvor Gabriel siger til Maria: «du skal give ham navnet Jesus». I Matt 1,21 får Josef samme besked i drømme med forklaringen: «for han skal frelse sit folk fra deres synder». Ifølge Matt 1,25 var det Josef, der gav ham navnet. Lukas bruger passiv og nævner ingen af forældrene: Det vigtige er, at de lyder Guds ord.
• v. 2,21 Lukas skildrer barnet som en, der fra første dag holder loven: omskærelse (2,21), renselse og fremstilling i templet (2,22–24), og forældrene gør alt «efter Herrens lov» (2,39). Det svarer til Paulus' ord om Guds Søn, «født af en kvinde, født under loven, for at han skulle løskøbe dem under loven» (Gal 4,4–5). Den lutherske tradition ser her begyndelsen på Kristi aktive lydighed i vores sted.
• v. 2,21 Navnet Jesus er den græske form af Josvas navn, og Septuaginta kalder også Josva Ἰησοῦς. Den gamle Josva førte folket ind i det lovede land; denne Jesus frelser fra synden (Matt 1,21). Sammenligningen ligger i navnet, men Lukas udfolder den ikke, så den bør bruges med måde.
• v. 2,21 Den Frie Bibel oversætter «fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af engelen». Det græske siger ordret: «og hans navn blev kaldt Jesus, det, der var kaldt af englen». Passiven og gentagelsen af samme verbum gør det tydeligt, at navnet kommer fra Gud. Når man oversætter med «fik han navnet», forsvinder lidt af den pointe, så den kan med fordel fremhæves i prædikenen.

Lov og evangelium

Loven: Omskærelsen var pagtstegnet, og den forpligtede til hele loven. Men den gjorde ingen fri af synden: «Omskærelse er intet, men at holde Guds bud» (1 Kor 7,19). Loven står stadig med sit krav om at elske Gud af hele hjertet og næsten som sig selv, og intet menneske har gjort det. Teksten viser også, at Gud selv giver navnet til frelse, og at mennesker ikke kan finde på deres egne frelsere. Vi gør det alligevel, når vi ved årsskiftet sætter vores lid til gode forsætter, sundhed, penge eller vores egen indsats, og når vi tænker, at vi kunne bestå over for Gud, hvis bare vi ikke havde gjort det eller det. Under loven står vi som skyldnere.

Evangeliet: Guds Søn, som er lovens Herre og ikke skylder den noget, lader sig omskære som ethvert andet barn. Han stiller sig frivilligt under loven i vores sted for at opfylde den for os og løskøbe dem, der er under loven (Gal 4,4–5). Hans lydighed bliver tilregnet os, og det, der mangler i vores, er dækket af hans. Og han får det navn, som Gud selv har givet: Jesus, Frelseren, der frelser sit folk fra deres synder. Navnet er et løfte. Når synden anklager, og døden kommer, har vi et navn at kalde på, som Gud har lagt i vores mund. Derfor kan det nye år begynde i Jesu navn, ikke i vores egne løfter.

Luther i Huspostillen

• Luther, Huspostillen: Nytårsdag (1. prædiken, om omskærelsen): Luther lægger hele vægten på forskellen mellem Abrahams og Kristi omskærelse: Abraham måtte ind under loven som synder, Kristus gik frivilligt ind under den for os. Derfor er dagen en trøstefuld højtid.
  «alligevel stiller han sig under loven, for at alle, som holder sig til ham i tro, ved ham skal være løst og fri af lovens forbandelse.» Læs teksten
• Luther, Huspostillen: Nytårsdag (2. prædiken, om Jesu navn): Navnet Jesus siger, hvad barnet er til: en Frelser fra den største nød, synden. Jordiske nødhjælpere har Gud givet os nok af; denne Frelser hjælper dér, hvor ingen anden kan.
  «at dette lille barn hedder Jesus og er en Frelser, som hjælper fra den højeste og største nød, nemlig fra synden» Læs teksten
• Luther, Huspostillen: Nytårsdag (2. prædiken, om Jesu navn): Alt, hvad vi sætter i Kristi sted til frelse, egne gerninger, ordener eller helgener, gør i praksis krav på at hedde Jesus. Også troende gør det, når synden skræmmer mere, end barnet trøster.
  «Hvad jeg tænker og maler mig ud, skal ikke hedde Jesus; dette lille barn alene skal hedde sådan.» Læs teksten

Bekendelsen og de lutherske lærere

• Konkordieformlen, Udførlig erklæring III: Om troens retfærdighed: Bekendelsen lærer, at Kristus som lovens Herre ikke var underlagt loven, og at netop hans frivillige lydighed under loven tilregnes os til retfærdighed sammen med hans lidelse og død.
  «ikke blot hans lydighed i lidelse og død, men også det, at han frivilligt i vores sted satte sig under loven og opfyldte den med en sådan lydighed» Læs teksten
• Pieper, Kristen dogmatik: Kristi gerning i almindelighed (med Chemnitz): Pieper citerer Chemnitz' udlægning af Luk 2,21: Gud gav selv navnet, for at vi på hans befaling, ikke på menneskers gæt, skal søge frelsen i Jesus. Navnet kaldes «evangeliet i en nøddeskal».
  «at vi ikke blot efter menneskelig hensigt, som kan fejle, men på Guds myndighed og befaling påkalder Kristus som ‹Jesus›, det vil sige søger frelsen fra synderne i ham» Læs teksten
• Pieper, Kristen dogmatik: Nærmere beskrivelse af moderne forsoningsteorier: Mod påstanden om, at Kristus skyldte loven lydighed for sin egen skyld, fastholder Pieper, at han kom under loven ved en særlig akt for menneskenes skyld (Gal 4,4–5).
  «Ved at Guds Søn antog en menneskelig natur, kom han ikke under loven; tværtimod løftede han denne menneskelige natur op over loven, idet han optog den i sin guddommelige person.» Læs teksten
• Jacobs, Sammenfatning af den kristne tro: Retfærdiggørelsen: Jacobs præciserer, hvilken retfærdighed der tilregnes os: ikke Sønnens evige retfærdighed, men den, Gud-mennesket vandt ved at gå ind under loven.
  «Det er alene den retfærdighed, som Gud-mennesket vandt ved at underlægge sig loven (Gal 4,4–5).» Læs teksten

Prædikenspor

Født under loven for os

Sporet følger den første halvdel af verset. Hovedtanken: Guds Søn, som ikke skylder loven noget, lader sig omskære som ethvert andet barn. Første trin forklarer omskærelsen som pagtstegn og som forpligtelse til hele loven, og at den ikke kunne gøre nogen fri af synden. Andet trin viser loven hos os: kravet om at elske Gud og næsten, som ingen af os har opfyldt, heller ikke i det år, der gik. Tredje trin peger på Kristus, der frivilligt går ind under loven, opfylder den og tager forbandelsen fra os (Gal 4,4–5). Evangeliet lyder: Det, der mangler i din lydighed, har han opfyldt, og hans lydighed regnes som din.

Et navn at begynde året med

Et tematisk spor over navnet. Hovedtanken: Gud har selv givet barnet navnet Jesus, før han blev undfanget, og navnet er et løfte om frelse fra synd. Første trin: Hvad er navnet, og hvem har givet det (Luk 1,31; Matt 1,21)? Andet trin: Med Luther kan man vise, at vi gerne giver navnet til andre, til gode forsætter, til vores egen indsats eller til alt det, vi håber vil bære os gennem året. Men de hjælper kun i det timelige og svigter, når synden anklager. Tredje trin: Ingen andre navne er givet til frelse (ApG 4,12). Evangeliet er, at vi må begynde det nye år i Jesu navn, i bøn, i dåbens navn og med Frelseren ved vores side.

Når samvittigheden spørger ved årsskiftet

Et sjælesørgerligt spor for dem, der ser tilbage på et år med nederlag, skyld eller sorg. Hovedtanken: Nytår får mange til at gøre status, og regnskabet går ikke op. Første trin: tage alvoren i det gamle år for sig, uden at bortforklare synden. Andet trin: Med Luther vise, at der kun er én trøst: at flygte ind under det skjold, som hedder «Kristus har stillet sig under loven»; det, der mangler i vores lydighed, har han opfyldt. Tredje trin: Navnet Jesus betyder, at Guds vilje ikke er vores fordærv, men vores frelse. Evangeliet lyder: Du skal ikke bære dit regnskab ind i det nye år; han har betalt, og hans navn er lagt over dig i dåben.

Lærepunkter i teksten

• Kristi aktive og passive lydighed – Omskærelsen er begyndelsen på Kristi aktive lydighed: Lovens Herre stiller sig under loven og opfylder den i vores sted.
• Lov og evangelium – Omskærelsen hører til loven, som ikke kan frelse; navnet Jesus er evangeliet om Frelseren fra synden.
• Kristi tredobbelte embede – Navnet Jesus er givet af Gud og siger, hvad han er kommet for: at frelse sit folk fra deres synder.
• Dåben – Luther stiller omskærelsen og dåben over for hinanden: Guds tegn, som fornuften finder tåbeligt, men troen holder sig til.

Salmeforslag (Den Danske Salmebog)

• 712 Vær velkommen, Herrens år – Grundtvigs nytårssalme byder det nye år velkommen som Herrens år.
• 718 Året, som i dag oprinder – Nytårssalme, der lægger det nye år i Guds hånd.
• 55 Ved Jesu navn forlades alle synder – Samler tekstens hovedsag: navnet Jesus betyder syndernes forladelse.
• 56 Jesus er navnet mageløst – Lovsang over Jesu navn, dagens anden hovedtanke.
• 58 Jesus! Frelser og Befrier – Udfolder navnets betydning: Jesus er Frelseren.
• 63 I Jesu navn – Til afslutning: at begynde året og gerningen i Jesu navn.