Matt 22,34–46

Teksten i sammenhæng

Teksten står i Matthæusevangeliets skildring af de sidste dage i Jerusalem, efter indtoget og tempelrensningen. I templet bliver Jesus prøvet af den ene gruppe efter den anden: ypperstepræsterne og de ældste spørger om hans myndighed (Matt 21,23), farisæerne og herodianerne om skatten til kejseren (Matt 22,15–22), saddukæerne om opstandelsen (Matt 22,23–33). Nu samler farisæerne sig igen, og en lovkyndig spørger for at prøve ham, hvilket bud der er det største. Jesus svarer med de to kærlighedsbud. Derefter vender han rollerne om og spørger selv: Hvis søn er Kristus? Ud fra Sl 110,1 viser han, at Messias ikke blot er Davids søn, men Davids Herre. Ingen kan svare, og fra den dag tør ingen spørge ham mere. Lige efter følger Jesu store tale mod de skriftkloge og farisæerne (Matt 23). Teksten er prædiketekst på 18. søndag efter trinitatis i 1. tekstrække. I trinitatistiden handler kirkeåret om livet som kristen, og her stilles loven og Kristus side om side.

Opbygning

1. 22,34 Farisæerne samler sig og prøver Jesus
2. 22,37 Det største og første bud
3. 22,39 Det andet bud er det første lig
4. 22,41 Jesus spørger: Hvis søn er Kristus?
5. 22,46 Ingen kan svare ham

Græske nøgleord

• πειράζω (G3985, v. 22,35) – πειράζω, prøve, sætte på prøve: Participiet πειράζων angiver hensigten med spørgsmålet. Den lovkyndige spørger ikke for at lære, men for at teste Jesus og helst få ham til at sige noget, der kan bruges imod ham. Samme ord bruges om Djævelens fristelse i ørkenen (Matt 4,1) og om farisæernes spørgsmål om skatten (Matt 22,18). Svaret, han får, prøver til gengæld ham selv.
• ἀγαπάω (G25, v. 22,37) – ἀγαπάω, elske: Ἀγαπήσεις er futurum, gengivet efter Septuaginta: «du skal elske». Futurum står her som et bud, ikke som en forudsigelse. Det er ikke en følelse, der beskrives, men et krav om hele menneskets hengivelse: hjerte, sjæl og forstand. Samme form går igen i det andet bud (v. 39). Loven kræver ikke blot gerninger, men kærligheden selv som kilden til alt, hvad vi gør.
• ὅλος (G3650, v. 22,37) – ὅλος, hel: Ordet står tre gange i v. 37 («med hele dit hjerte … hele din sjæl … hele din forstand») og igen i v. 40 om «hele loven». Gentagelsen lukker af for enhver delt eller halv lydighed. Gud kræver ikke en del af hjertet, men det hele. Netop det hele gør buddet umuligt for det syndige menneske at opfylde og driver det til Kristus.
• ὅμοιος (G3664, v. 22,39) – ὅμοιος, lig, af samme art: Det andet bud er «ligt» det første. Det betyder ikke, at næsten sættes i Guds sted, men at de to bud hører uløseligt sammen og har samme vægt. Luther bygger en stor del af første halvdel af sin prædiken på dette ord: Den, der tjener sin næste, tjener Gud selv. Kærligheden til Gud viser sig i kærligheden til næsten (jf. 1 Joh 4,20).
• κρεμάννυμι (G2910, v. 22,40) – κρεμάννυμι, hænge: κρέμανται er nutid medium/passiv: Hele loven og profeterne «hænger» på de to bud, dvs. er fæstnet til dem og afhænger af dem. Billedet siger, at de to bud ikke er to bud blandt mange, men det, hele Skriftens krav er fæstnet til. Alle de enkelte bud er udfoldelser af kærligheden til Gud og næsten (jf. Rom 13,8–10).
• κύριος (G2962, v. 22,43) – κύριος, Herre: I citatet fra Sl 110,1 står ordet to gange: «Herren sagde til min Herre.» Det første står for Guds navn (hebraisk JHWH), det andet for Davids Herre, Messias. Pointen ligger i det lille ord «min»: Kongen David bøjer sig for sin efterkommer som sin Herre. Det kan kun lade sig gøre, hvis Davids søn også er mere end et menneske, sand Gud.

Eksegetiske noter

• v. 22,34–36 Parallellerne er Mark 12,28–34, hvor den skriftkloge får ros for sit svar, og Luk 10,25–28, hvor en lovkyndig spørger om det evige liv og får lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Hos Matthæus er spørgsmålet en prøve. De skriftlærde skelnede mellem «tunge» og «lette» bud (jf. Matt 23,23), og senere rabbinsk tradition talte 613 bud i loven. Spørgsmålet var derfor omstridt blandt de lærde, ikke en simpel skolelektie.
• v. 22,37–38 Jesus citerer 5 Mos 6,5, som indleder trosbekendelsen «Hør, Israel» (5 Mos 6,4), der blev bedt hver dag. Den hebraiske tekst nævner hjerte, sjæl og kraft; Matthæus har «forstand» (διάνοια), som også står i nogle håndskrifter af Septuaginta, og Markus og Lukas har fire led. Pointen er den samme: hele mennesket. Buddet om at elske Gud er det «første», fordi alle andre bud udspringer af det.
• v. 22,39–40 Det andet bud er citeret fra 3 Mos 19,18. Paulus citerer det samme bud i Rom 13,9 og Gal 5,14 som sammenfatning af loven. «Loven og profeterne» betyder hele Det Gamle Testamente (jf. Matt 7,12). Jesus indfører ingen ny lov, men viser, hvad Moses selv lærte. Kærlighedsbuddet er ikke en lettere udgave af loven, men dens skarpeste form.
• v. 22,42 At Messias skulle være Davids søn, byggede på løftet til David i 2 Sam 7,12–16 og var almindelig jødisk tro. Matthæus begynder sit evangelium med netop den titel (Matt 1,1), og folket råber den ved indtoget (Matt 21,9). Jesus afviser den ikke, men viser, at den ikke er nok. Spørgsmålet er ikke om Messias’ herkomst alene, men om hans person.
• v. 22,43–45 Sl 110,1 er det gammeltestamentlige vers, der oftest citeres eller hentydes til i Det Nye Testamente: om Kristi ophøjelse i ApG 2,34–35, Hebr 1,13 og 1 Kor 15,25. Jesus forudsætter, at David selv er salmens forfatter og taler «i Ånden», altså inspireret af Helligånden. Pieper fremhæver i læren om Skriftens inspiration, at Kristus her fører bevis for sin guddom ud fra det ene ord «min Herre».
• v. 22,46 Med v. 46 slutter rækken af prøvende spørgsmål i templet. Hos Markus står bemærkningen om, at ingen vovede at spørge mere, efter samtalen med den skriftkloge (Mark 12,34); hos Matthæus kommer den efter spørgsmålet om Davids søn. Modstanderne er bragt til tavshed, men ikke overbevist; i Matt 26 vender spørgsmålet om, hvem han er, tilbage i forhøret.

Lov og evangelium

Loven: Den lovkyndige vil prøve Jesus, men bliver selv prøvet. «Du skal elske Herren din Gud med hele dit hjerte» er ikke et spørgsmål til diskussion, men en dom over os. Vi elsker Gud med en del af hjertet og os selv med resten. Vi kan tale om kærlighed og stille kloge spørgsmål om budene, ligesom farisæerne, og alligevel lade næsten i stikken, når det koster. Buddet kræver det hele, og netop derfor afslører det, at vi ikke har det. Den, der tror, at han kan holde de to bud, har ikke hørt dem.

Evangeliet: Evangeliet ligger i Jesu modspørgsmål: Hvis søn er Kristus? Han er Davids søn, et sandt menneske, der selv har elsket Gud af hele sit hjerte og sin næste som sig selv, helt til korset. Og han er Davids Herre, sand Gud, der sidder ved Guds højre hånd og har fået synd, død og Djævel lagt under sine fødder. Det, vi ikke kunne opfylde, har han opfyldt for os. Den, der kender ham, får syndernes forladelse og ved ham begynder også at elske Gud og næsten.

Luther i Huspostillen

• Luther, Huspostillen: 18. søndag efter trinitatis: Luther lægger vægt på, at det andet bud er det første lig: At tjene Gud er ikke at finde på særlige gerninger, men at gøre godt mod sin næste. Gud regner det, som om det var gjort mod ham selv.
  «Det er en forunderlig lære: når du gør godt mod din næste, så er det en gudstjeneste og gjort mod Gud selv.» Læs teksten
• Luther, Huspostillen: 18. søndag efter trinitatis: Spørgsmålet om Davids søn skal få os til at se Kristus med andre øjne: Han er både menneske og sand Gud. Kun derfor kan han være Herre over Djævelen og døden.
  «Han er ikke alene et menneske, men også sand Gud, født af Faderen fra evighed. Ellers ville David ikke kalde ham Herre, hvis han ikke var mere end et menneske og kun Davids søn.» Læs teksten
• Luther, Huspostillen: 18. søndag efter trinitatis: Luther binder tekstens to dele sammen: Jesus stiller spørgsmålet om Kristus, fordi ingen kan elske Gud ret uden at kende Kristus og den nåde, Gud har vist i ham.
  «Men I vil helt sikkert aldrig nogen sinde elske Gud ret med hele jeres hjerte, med hele jeres sjæl og med hele jeres sind, medmindre I kender Kristus ret og ved, hvem han er.» Læs teksten

Bekendelsen og de lutherske lærere

• Konkordiebogen, Apologien, artikel V (III): Om kærligheden og lovens opfyldelse: Apologien indrømmer, at kærligheden til Gud og næsten er den største dyd, fordi Matt 22,37 er det største bud. Men den nægter, at den derfor retfærdiggør: Det gør alene troen, der griber Kristus.
  «For ligesom selv den største eller første lov ikke retfærdiggør, sådan retfærdiggør lovens største dyd heller ikke.» Læs teksten
• Pieper, Kristen dogmatik: Arvefordærvelsens virkning på menneskets forstand og vilje: Pieper bruger v. 37 til at vise, at Guds lov kræver kærligheden til Gud som drivkraft i alt. Derfor er selv det naturlige menneskes gode gerninger synd for Gud.
  «Den stiller tværtimod det meget bestemte krav, at kærligheden til Gud skal være motivet i alt, hvad mennesket gør» Læs teksten
• Pieper, Kristen dogmatik: Fundamentale og ikke-fundamentale lærepunkter: Pieper understreger, at Jesu spørgsmål i v. 42 ikke er teoretisk: Den frelsende tro omfatter troen på, at Kristus er Gud og menneske.
  «Kristi spørgsmål i Matt 22,42: «Hvad mener I om Kristus? Hvis søn er han?» har ikke blot «intellektuel», men en meget praktisk værdi.» Læs teksten
• Jacobs, Sammenfatning af den kristne tro: Loven og evangeliet: Jacobs bruger teksten til at vise, at moralloven er en sammenhængende helhed, som kan samles i de to kærlighedsbud og til sidst i ét.
  «Den er en organisk helhed, som først kan føres tilbage til to bud og til sidst til ét bud: at elske Gud over alt» Læs teksten

Prædikenspor

Fra det største bud til den største Herre

Sporet følger tekstens to dele og deres sammenhæng. Første trin: Det største bud. Jesus svarer klart: Elsk Gud af hele dit hjerte og din næste som dig selv. Her er der intet at diskutere, kun noget at gøre, og her står vi alle til doms. Andet trin: Jesus vender spørgsmålet om. Det afgørende er ikke, hvad vi mener om budene, men hvad vi mener om Kristus. Han er Davids søn og Davids Herre. Tredje trin: Evangeliet. Den, som buddet peger på, har opfyldt det for os og sidder nu ved Guds højre hånd med alle fjender under sine fødder. Som Luther siger: Ingen kan elske Gud ret, før han kender Kristus.

Gudstjeneste i hverdagen

Et tematisk spor om, hvad det vil sige at tjene Gud. Første trin: Mange tænker gudstjeneste som noget særligt og religiøst. Farisæerne havde travlt med ofre og faste, og Luther så det samme i munkevæsenet. Andet trin: Jesus siger, at det andet bud er det første lig. Derfor, siger Luther, er det en gudstjeneste, når du gør godt mod din næste i hjemmet, på arbejdet og i nabolaget; så bliver huset en kirke. Tredje trin: Men ingen gør det af sig selv. Kraften til at tjene næsten kommer fra Kristus, der først tjente os og gav sit liv for os. Troen på ham er kilden, kærligheden er strømmen.

Når buddet er for stort

Et sjælesørgerligt spor for den, der mærker, at han ikke slår til. Første trin: Tag buddet alvorligt. «Med hele dit hjerte» lader intet tilbage. Den, der ærligt ser på sig selv, opdager et delt hjerte og en kærlighed, der hurtigt bliver træt. Andet trin: Det er netop lovens gerning at vise os det. Apologien siger, at selv det største bud ikke retfærdiggør; det anklager. Tredje trin: Derfor spørger Jesus om noget andet: Hvem er Kristus? Han er Davids Herre, som har lagt synd og død under sine fødder. Hos ham er der tilgivelse for alt det, vi ikke har elsket, og en ny begyndelse.

Lærepunkter i teksten

• Lov og evangelium – Teksten stiller loven (de to største bud) og evangeliet (hvem Kristus er) side om side, som Luther fremhæver.
• De to naturer og den personlige forening – Davids søn og Davids Herre: Kristus er sandt menneske af Davids slægt og sand Gud.
• De gode gerninger – Kærligheden til Gud og næsten sammenfatter alle gode gerninger; at tjene næsten er at tjene Gud.
• Himmelfarten og sædet ved Faderens højre hånd – «Sæt dig ved min højre hånd» (Sl 110,1): Kristus er ophøjet og hersker over alle sine fjender.

Salmeforslag (Den Danske Salmebog)

• 54 Hvad mener I om Kristus – Salmen tager Jesu eget spørgsmål fra v. 42 op: Hvem er Kristus?
• 691 Loven er et helligt bud – Om lovens hellige krav, som teksten sammenfatter i de to kærlighedsbud.
• 681 Dig vil jeg elske, du min styrke – Et svar på det første bud: kærlighed til Gud, der selv har elsket os først.
• 696 Kærlighed er lysets kilde – Om kærligheden, som har sin kilde i Gud og flyder ud til næsten.
• 264 Herre Jesus, du, som troner – Om Kristus, der troner hos Faderen, sådan som Sl 110,1 siger.
• 729 Nu falmer skoven trindt om land – Høstsalme; 18. søndag efter trinitatis falder i september eller oktober.