Joh 2,1–11

Teksten i sammenhæng

Beretningen om brylluppet i Kana afslutter evangeliets første uge. Efter prologen tæller Johannes dagene frem (1,29.35.43), og «på den tredje dag» er Jesus med sine nye disciple i Kana i Galilæa. Lige før har Natanael fået løftet om, at han skal se større ting (1,50–51). Nu ser disciplene det første af de tegn, som evangeliet er bygget op om (jf. 20,30–31). Situationen er en almindelig landsbyfest, hvor værtsfolkene er ved at komme i forlegenhed, fordi vinen slipper op. Maria henvender sig til Jesus, Jesus svarer med ordet om sin time, og tjenerne gør, hvad han siger. Underet sker i det skjulte: Kun tjenerne ved, hvor vinen kommer fra, mens overtjeneren roser brudgommen. Evangelisten slutter med, at Jesus åbenbarede sin herlighed, og at disciplene troede. I kirkeåret er teksten evangelium på 2. søndag efter helligtrekonger i 1. tekstrække. Det var den også i den gamle tekstrække, så Luthers prædiken i Huspostillen ligger på samme dag. Helligtrekongertidens tema er Kristi åbenbaring, og her viser han sig som Herre over skabningen.

Opbygning

1. 2,1 Brylluppet i Kana: Jesus, hans mor og disciplene
2. 2,3 Vinen slipper op: «Min time er endnu ikke kommet»
3. 2,5 «Hvad han siger til jer, skal I gøre»
4. 2,6 Seks stenkar fyldes til randen
5. 2,9 Overtjeneren smager: Den gode vin er gemt til nu
6. 2,11 Det første tegn: herligheden åbenbares, og disciplene tror

Græske nøgleord

• ὥρα (G5610, v. 2,4) – ὥρα, time. I Johannesevangeliet er «timen» ikke et klokkeslæt, men den time, Faderen har fastsat for Jesu forherligelse ved korset og opstandelsen (7,30; 8,20; 12,23; 13,1; 17,1). «Endnu ikke» (οὔπω) betyder, at Jesus handler ud fra Faderens vilje og ikke på menneskers tilskyndelse. Allerede ved brylluppet peger teksten frem mod korset, hvor hans herlighed skal åbenbares helt.
• καθαρισμός (G2512, v. 2,6) – καθαρισμός, renselse. Krukkerne stod der «til jødernes renselse», altså til den rituelle vask af hænder og kar før måltidet (jf. Mark 7,3–4). Evangelisten fremhæver det udtrykkeligt: Vandet, som skulle bruges til lovens renselse, bliver af Jesus til festens vin. Det gamle bliver ikke foragtet, men det bliver opfyldt og overgået af det, Kristus giver.
• τηρέω (G5083, v. 2,10) – τηρέω, gemme, bevare. Overtjeneren siger «du har gemt den gode vin indtil nu» (perfektum τετήρηκας: gemt og stadig til rådighed). Han tror, det er brudgommens fortjeneste, men læseren ved, at det er Jesu gave. Uden at overtjeneren ved det, bliver sætningen et udsagn om frelseshistorien: Det bedste har Gud gemt til nu, hvor Kristus er kommet.
• σημεῖον (G4592, v. 2,11) – σημεῖον, tegn. Johannes kalder ikke Jesu undere for «kraftgerninger», men for tegn: De peger ud over sig selv hen på, hvem Jesus er. «Begyndelsen på tegnene» (ἀρχή) viser, at dette er det første i en række (4,54), og at de alle har ét mål: at man skal tro, at Jesus er Kristus, Guds Søn (20,31).
• φανερόω (G5319, v. 2,11) – φανερόω, åbenbare, gøre synlig. Aorist: Det skete ved denne bestemte lejlighed. Det, der blev gjort synligt, var «hans herlighed» (δόξα), den herlighed, som prologen siger, vi har set, «en herlighed, som den enbårne Søn har fra sin Fader» (1,14). I et lille landsbybryllup træder Guds herlighed frem i menneskets Søn.
• πιστεύω (G4100, v. 2,11) – πιστεύω εἰς, tro på. Johannes bruger ofte udtrykket «tro ind i» (εἰς αὐτόν), som udtrykker tillid til en person, ikke blot at man holder noget for sandt. Disciplene troede allerede (1,49–50), men nu bliver troen styrket ved det, de ser. Tegnet har nået sit mål, når det fører til tro på Jesus selv.

Eksegetiske noter

• v. 2,1 «På den tredje dag» regnes fra kaldelsen af Filip og Natanael (1,43). Sammen med 1,29.35.43 giver det en første uge i Jesu offentlige virke. Mange udlæggere hører også en klang af opstandelsens «tredje dag», men teksten siger det ikke direkte. Kana lå i Galilæa, nord for Nazaret; det nævnes igen i 4,46 og 21,2 (Natanaels hjemby).
• v. 2,4 «Hvad har jeg med dig at gøre?» (τί ἐμοὶ καὶ σοί) er et semitisk udtryk, der afviser eller markerer afstand (jf. Dom 11,12; 1 Kong 17,18; Mark 1,24). Tiltalen «kvinde» (γύναι) er ikke uhøflig; Jesus bruger den også kærligt til sin mor ved korset (19,26). Pointen er, at Jesus ikke handler efter familiens ønske, men efter Faderens time. Alligevel handler han – ikke fordi Maria har krav på det, men af nåde.
• v. 2,5 Marias ord til tjenerne minder om Faraos ord om Josef i 1 Mos 41,55. Hun siger ikke, hvad Jesus skal gøre, men overlader sagen til ham og peger bort fra sig selv hen på hans ord. Det er ordet, der bærer underet: Tjenerne skal blot gøre, hvad han siger.
• v. 2,6 En metretes (μετρητής) var ca. 39–40 liter. Seks kar med to eller tre metretes hver giver ca. 480–700 liter vin. Stenkar blev brugt, fordi sten efter de rabbinske regler ikke kunne blive urent. Mængden er bevidst overvældende: Jesu gave er rigelig, langt ud over hvad festen behøvede.
• v. 2,9–10 Overtjeneren (ἀρχιτρίκλινος) var den, der ledede festmåltidet. Hans ord om den gode vin til sidst er en jævn iagttagelse af festskik, men får dybere mening i lyset af profeterne, der beskriver Messias-tiden som en tid med overflod af vin (Am 9,13–14; Joel 4,18; Es 25,6). «Når de er blevet fulde» (μεθυσθῶσιν) siger ikke noget om dette bryllup, men beskriver den almindelige skik.
• v. 2,11 Verset er evangelistens egen tolkning af beretningen og styrer udlægningen: Tegnet åbenbarer Jesu herlighed og fører til tro. Konkordiebogen (FC SD VIII) nævner netop brylluppet i Kana som eksempel på, at Kristus også i sin fornedrelse åbenbarede sin guddommelige majestæt, når han ville.

Lov og evangelium

Loven: Teksten begynder med mangel: «De har ikke mere vin.» Glæden, menneskene selv har sørget for, slipper op, og de står over for skam. Sådan er det med alt, vi selv kan stille op, også vores fromhed: Renselsens kar står der, men de kan ikke give festens glæde. Loven rammer også vores utålmodighed. Vi vil gerne bestemme, hvornår og hvordan Gud skal hjælpe, ligesom Maria fik svaret: «Min time er endnu ikke kommet.» Og overtjeneren minder os om, hvor let vi giver æren til de forkerte og ikke ser, hvem gaven kommer fra.

Evangeliet: Evangeliet er, at Jesus er til stede ved brylluppet, og at han ikke lader menneskene stå til skamme. Han gør ikke blot op for manglen; han giver i overflod, flere hundrede liter af den bedste vin. Det, der var beregnet til lovens renselse, bliver til festens glæde. Det sker ved hans ord: «Fyld karrene», «Øs nu.» Tegnet peger frem mod timen ved korset, hvor han giver sit blod, så vi bliver rensede og får del i det store bryllup. Den gode vin er gemt til nu. Den, der hører, må vide: Kristus kender også min mangel og hjælper i rette tid.

Luther i Huspostillen

• Luther, Huspostillen: 2. søndag efter helligtrekonger: Luther begynder med underets hovedpointe: Tegnet viser, at Jesus er Guds Søn og Herre over skabningen, så vi skal tage vores tilflugt til ham i mangel og nød. Det kalder han dagens vigtigste stykke.
  «at vi med sikker tillid tager vores tilflugt til ham, når vi lider mangel og nød, og søger hjælp og nåde hos ham.» Læs teksten
• Luther, Huspostillen: 2. søndag efter helligtrekonger: Fordi Kristus ærer brylluppet med sit nærvær og sit første tegn, er ægteskabet og husholdningen en hellig stand. Det almindelige arbejde i hjemmet er en gudstjeneste, når det sker i tro.
  «behager det Gud langt bedre, når de så bare fejer stuen eller tørrer skoene af, end alle munkenes bønner, faste og messer» Læs teksten
• Luther, Huspostillen: 2. søndag efter helligtrekonger: Til ægtefolk: Mangel og modgang i hjemmet vil komme, men den, der har Kristus med og påkalder ham i troen, kan regne med hans velsignelse og hjælp.
  «Men har man Kristus med til brylluppet – det vil sige: er man gudfrygtig i ægteskabet og påkalder ham i troen – så skal velsignelsen og hjælpen ikke udeblive.» Læs teksten

Bekendelsen og de lutherske lærere

• Konkordiebogen, Konkordieformlens grundige forklaring, art. VIII: Om Kristi person: I kraft af den personlige forening gjorde Kristus sine undere og åbenbarede sin guddommelige majestæt også i fornedrelsens stand. Brylluppet i Kana nævnes som første eksempel.
  «Det skete for eksempel ved brylluppet i Kana i Galilæa; også da han var tolv år gammel og sad blandt de lærde» Læs teksten
• Jacobs, Sammenfatning af den kristne tro, kap. 12: Kristi to stande: Jacobs bruger Joh 2,11 til at forklare, at Jesus i fornedrelsen ikke altid brugte sin herlighed, men lod den stråle frem i underne.
  «Men i en anden forstand var han herliggjort, hver gang han lod den ære og magt stråle frem, som i hans undere (Joh 2,11).» Læs teksten
• Pieper, Kristen dogmatik: Guds visdom: I Kana skaber Kristus vin uden de sædvanlige midler. Pieper understreger samtidig, at Gud har bundet os til at søge troen og nåden gennem Ordet og sakramenterne.
  «Ved brylluppet i Kana virker Kristus vin uden de sædvanlige midler, hvorved der ellers bliver vin» Læs teksten

Prædikenspor

Den gode vin er gemt til nu

Sporet følger teksten fra mangel til overflod. Første trin: Vinen slipper op. Festen, vi selv kan holde i gang, ender i mangel og skam, og renselsens stenkar står der som et billede på det, vi selv kan præstere. Andet trin: Jesus handler ved sit ord. Tjenerne gør blot, hvad han siger, og vandet bliver til vin, flere hundrede liter af den bedste. Tredje trin: Overtjeneren siger mere, end han ved: «Du har gemt den gode vin indtil nu.» Det bedste har Gud gemt til Kristus. Prædikenen ender i evangeliet: Ved hans time på korset bliver vi renset, og ved nadverens bord får vi allerede del i den gode vin, som peger frem mod Lammets bryllup.

Kristus med til brylluppet – Gud i hverdagen

Et tematisk spor ud fra Luthers prædiken: Jesus begynder ikke sine tegn i templet, men ved et almindeligt bryllup i en lille landsby. Første trin: Hvor møder vi Gud? Ikke kun i det «åndelige», men i ægteskab, familie, arbejde og hjemmets små pligter, som Gud selv har sat os i. Andet trin: Netop dér oplever vi mangel, konflikter og træthed. Luther siger det ligeud: Der vil komme stød. Tredje trin: Kristus er med til brylluppet. Han ærer vores kald med sit nærvær og vender manglen i sin tid. Evangeliet er ikke, at vi skal klare hverdagen bedre, men at han er hos os i den og velsigner den.

«Min time er endnu ikke kommet»

Et sjælesørgerligt spor for dem, der venter på hjælp. Første trin: Maria bringer manglen til Jesus, og svaret lyder som en afvisning. Mange kender det: Bønnen ser ud til ikke at blive hørt. Andet trin: Maria giver ikke op, men overlader sagen til ham: «Hvad han siger til jer, skal I gøre.» Troen holder sig til hans ord, også når den ikke ser hvordan. Tredje trin: Jesus hjælper, men på sin måde og i sin time. Hans time er først og fremmest korsets time, hvor han gav sig selv for os. Den, der har fået det største, kan også stole på, at han ikke glemmer vores mindre mangler.

Lærepunkter i teksten

• Egenskabernes meddelelse – Tegnet åbenbarer Guds herlighed i mennesket Jesus; Konkordiebogen bruger netop Kana som eksempel på hans majestæt i fornedrelsen.
• Kald, stand og ægteskab – Kristus ærer brylluppet med sit nærvær; Luther lærer heraf, at ægteskab og husholdning er en hellig stand og et kald.
• Forsynet – Herren over skabningen ser manglen og hjælper i sin time, ikke når vi bestemmer det.
• Den frelsende tro – Tegnet har sit mål i, at disciplene tror på ham (2,11; 20,31).

Salmeforslag (Den Danske Salmebog)

• 136 Dejlig er den himmel blå – Helligtrekongersalmen: tidens tema er Kristi åbenbaring.
• 144 Hvor saligt var det ægtepar – Salmen om brylluppet i Kana, hvor Jesus selv var gæst.
• 143 Med Den Enbårnes herlighed – Synger om den herlighed, disciplene så i Jesus (Joh 1,14; 2,11).
• 701 Huset, som Gud har bygt – Om hjemmet og ægteskabet som Guds gave, i tråd med Luthers prædiken.