Luk 17,20–33

Teksten i sammenhæng

Teksten står i Lukasevangeliets lange rejseberetning, hvor Jesus er på vej mod Jerusalem (9,51–19,27), lige efter fortællingen om de ti spedalske (17,11–19). Farisæerne spørger, hvornår Guds rige kommer. Jesus svarer dem kort: Riget kommer ikke, så man kan iagttage det og pege på det; det er allerede midt iblandt dem, i ham selv. Derefter vender han sig til disciplene og taler om Menneskesønnens dag. Den kommer pludselig og for alle på én gang, som lynet, men først skal han lide meget og forkastes (v. 25). Noas og Lots dage viser, hvordan det vil være: Folk lever deres almindelige liv uden at ane noget, til dommen kommer. Talen fortsætter til 17,37 og bliver fulgt op af lignelsen om enken og dommeren (18,1–8), som slutter med spørgsmålet, om Menneskesønnen vil finde troen på jorden. I 2. tekstrække er teksten evangelium på 25. søndag efter trinitatis, en af kirkeårets sidste søndage, hvor blikket rettes mod Kristi genkomst. I den gamle tekstrække lå parallellen Matt 24,15–28 på samme søndag.

Opbygning

1. 17,20 Farisæernes spørgsmål: Guds rige er midt iblandt jer
2. 17,22 Til disciplene: Løb ikke efter «se her» og «se der»
3. 17,24 Menneskesønnens dag som lynet, men først lidelsen
4. 17,26 Som i Noas og Lots dage
5. 17,31 Vend ikke om: Husk Lots hustru

Græske nøgleord

• παρατήρησις (G3907, v. 17,20) – παρατήρησις, iagttagelse. Ordet bruges om at holde nøje øje med noget og spejde efter tegn. Lukas bruger udsagnsordet om farisæerne, der lurede på Jesus (6,7; 14,1). Jesus siger, at Guds rige ikke kommer «med iagttagelse», så man kan udregne tidspunktet eller pege det ud som en synlig størrelse. Riget kommer på Guds måde: i Ordet og i den Kristus, som står foran dem.
• ἐντός (G1787, v. 17,21) – ἐντός, inden i, inde i, (måske) inden for jeres rækkevidde. Ordet betyder normalt «inden i». Men Jesus taler til farisæerne, og derfor oversætter mange «midt iblandt jer» eller «inden for jeres rækkevidde»: Riget er til stede i Jesus selv. Uanset oversættelsen er pointen den samme: Man skal ikke lede efter riget et andet sted. Det er her, hvor Kristus og hans ord er.
• ἀστραπή (G796, v. 17,24) – ἀστραπή, lyn. Lynet ses på én gang fra den ene ende af himlen til den anden. Sådan vil Menneskesønnens komme ikke være noget, man skal opsøge eller have meldt fra et bestemt sted (v. 23). Det vil være åbenbart for alle på én gang. Billedet både advarer (det kommer pludseligt) og trøster (ingen kan holde Kristus skjult eller gøre krav på ham et bestemt sted).
• δεῖ (G1163, v. 17,25) – δεῖ, det må, det skal. Lukas bruger ordet om Guds frelsesplan (9,22; 24,7.26). «Først må han lide meget og forkastes af denne slægt.» Lidelsen er ikke et uheld undervejs mod herligheden, men Guds vilje og vejen til den. Derfor kan ingen tale om Menneskesønnens dag uden at tale om korset: Den, der kommer som dommer, er den, der først led for verden.
• ἀποδοκιμάζω (G593, v. 17,25) – ἀποδοκιμάζω, forkaste efter prøvelse, kassere som uegnet. Det er ordet i Sl 118,22 om stenen, som bygmestrene forkastede, og Lukas citerer stedet i 20,17. Aorist passiv infinitiv (ἀποδοκιμασθῆναι) med «af denne slægt» viser, at det er hans egen samtid, der dømmer ham uegnet. Netop den forkastede bliver hovedhjørnesten.
• ἀποκαλύπτω (G601, v. 17,30) – ἀποκαλύπτω, åbenbare, afdække. Menneskesønnen «åbenbares» (præsens passiv med fremtidig betydning). Han er Herre allerede nu, men skjult. På hans dag bliver det afdækket for alle, hvem han er. Passiv peger på, at det er Gud, der åbenbarer ham. Det tilsvarende navneord, ἀποκάλυψις, bruger Paulus om Kristi genkomst (1 Kor 1,7; 2 Thess 1,7).
• ζωογονέω (G2225, v. 17,33) – ζωογονέω, holde i live, bevare livet. Ordet betyder egentlig at give liv eller holde noget levende. Over for «søge at frelse sit liv» (σῶσαι) står, at den, der mister det, skal bevare det i live. Futurum peger frem mod Menneskesønnens dag. Det liv, man prøver at sikre sig selv, går tabt; det liv, der gives fra sig til Kristus, bevarer Gud selv.

Eksegetiske noter

• v. 17,20–21 Farisæerne venter et synligt rige med tegn, man kan regne ud. Jesus afviser både beregningen og det synlige: Riget er ἐντὸς ὑμῶν. 1907 har «inden i jer», mens mange nyere oversættelser har «midt iblandt jer». Da han taler til farisæerne, er det bedst at forstå det om riget, der er til stede i ham selv. Den lutherske dogmatik (Pieper) bruger stedet om, at nådens rige og kirken er usynlige, fordi de består i troen.
• v. 17,22–23 Til disciplene taler Jesus om en tid, hvor de længes efter «én af Menneskesønnens dage», altså efter at se ham, men ikke vil se det. Det er tiden, hvor han ikke længere er synligt hos dem, og kirken lever i tro og ikke i syn. I den tid kommer der stemmer, der siger «se her» og «se der». Disciplene skal ikke løbe efter dem (jf. Matt 24,23–26).
• v. 17,24 Tekstkritik: RP har «på sin dag» (ἐν τῇ ἡμέρᾳ αὐτοῦ). Nogle gamle håndskrifter mangler ordene, og i den kritiske tekst står de i klammer. Meningen ændres ikke: Menneskesønnens komme vil være synligt for alle på én gang.
• v. 17,25 Lidelsesforudsigelse midt i talen om de sidste ting (jf. 9,22.44; 18,31–33). Lukas indskyder den, så ingen forestiller sig herligheden uden korset. «Denne slægt» er den generation, der forkaster ham, og ordet ἀποδοκιμάζω peger mod Sl 118,22 (Luk 20,17).
• v. 17,26–29 Noa: 1 Mos 6–7; Lot og Sodoma: 1 Mos 19. Det, Jesus nævner, er ikke grove synder, men det almindelige liv: spise, drikke, gifte sig, købe, sælge, plante, bygge. Synden er, at man lever, som om Gud ikke kommer, og ikke vil høre advarslen. Imperfektum skildrer et liv, der bare kørte videre, til dagen kom.
• v. 17,31–32 Billedet af den, der er på taget eller på marken, står i Mark 13,15–16 og Matt 24,17–18 om Jerusalems ødelæggelse. Lukas bruger det om Menneskesønnens dag: Intet må holde én tilbage. Lots hustru så sig tilbage og blev til en saltstøtte (1 Mos 19,26). Hun var kommet ud af Sodoma, men hendes hjerte var blevet tilbage.
• v. 17,33 Ordet om at miste og vinde livet står i forskellige former i 9,24; Matt 10,39; 16,25; Joh 12,25. Her står det i forbindelse med dommens dag: Den, der klamrer sig til livet og ejendelene som Lots hustru, mister det. Ψυχή betyder her livet, hele personen.

Lov og evangelium

Loven: Teksten afslører to slags mennesker, og vi kender dem begge hos os selv. Den ene vil se og regne ud: Hvornår kommer riget, hvor er det, hvilke tegn kan vi pege på? Den løber efter alt, hvad der lover at vise Gud et bestemt sted, men overser Kristus, der står lige foran. Den anden lever bare videre: spiser, drikker, køber, sælger og bygger, som om dagen aldrig kommer. Det var ikke det almindelige liv, der dømte folk i Noas og Lots dage, men at de ikke regnede med Gud. Og Lots hustru viser, at man kan være ført ud af Sodoma og alligevel have hjertet tilbage.

Evangeliet: Guds rige er ikke langt væk og skal ikke findes med beregninger. Det er midt iblandt os, fordi Kristus selv er der, i sit ord og sine sakramenter. Den Menneskesøn, der skal komme som lynet, er den samme, som «først måtte lide meget og forkastes». Han er gået gennem dommen for os, før han kommer for at dømme. Derfor er hans dag ikke en trussel for den, der tror, men befrielsen. Som Noa blev lukket inde i arken, og Lot blev ført ud af byen, frelser Gud sine. Og den, der mister sit liv til Kristus, mister ikke noget: Gud selv holder det i live.

Luther i Huspostillen

• Luther, Huspostillen: 25. søndag efter trinitatis (Matt 24,15–28): Luther prædiker over parallellen i Matteus. Han læser «se her, se dér» om al den gudsdyrkelse, der peger på klostre, pilgrimsrejser og messer som steder, hvor man skal finde Kristus, dvs. nåden.
  «Fordi hele verden var overtalt til at tro, at man på den måde ville finde Kristus, det vil sige Guds nåde, syndernes forladelse, det evige liv og frelsen.» Læs teksten
• Luther, Huspostillen: 25. søndag efter trinitatis (Matt 24,15–28): Kristus lader sig ikke spærre inde et særligt sted. Han er hos sine overalt, hvor hans ord er. Derfor er det trøsterigt trods al forførelse: Hans kirke bliver hos ham.
  «Og han lover, at han ikke vil lade sig spærre inde på noget særligt sted, men være og blive hos os overalt med sit ord og sin nåde.» Læs teksten

Bekendelsen og de lutherske lærere

• Pieper, Kristen dogmatik: Kristi kongelige embede: Pieper bruger Luk 17,20–21 om nådens rige: Nådemidlerne kan høres og ses, men selve riget er usynligt, fordi det består i troen, som Helligånden virker.
  «Men selve riget er usynligt; det er inden i hjerterne hos de mennesker, som ved Helligåndens virkning tror på Kristus» Læs teksten
• Pieper, Kristen dogmatik: Den kristne kirkes egenskaber: Ud fra v. 20–21 lærer Pieper, at kirken er usynlig. Den kendes på Ordet og sakramenterne, men det, der gør den til kirke, er troen, som kun Gud ser.
  «Kirken er usynlig (ecclesia invisibilis est), fordi det, der gør kirken til kirke, troen i hjertet, er usynligt for mennesker og alene kendt af Gud.» Læs teksten
• Jacobs, Sammenfatning af den kristne tro: Kristus som konge: Jacobs knytter v. 20 sammen med Kristi fornedrelse: Kongen kom uden pragt og gik gennem lidelsen ind til sin herlighed, som v. 25 siger.
  «Hans majestæt blev ikke lagt til skue, for hans rige var ikke af denne verden (Joh 18,36), og det kom ikke, «så man kunne iagttage det» (Luk 17,20).» Læs teksten
• Pieper, Kristen dogmatik: Kristi genkomst: Lynet i v. 24 betyder, at Kristus ikke kommer igen ved en rundrejse fra sted til sted, men viser sig for alle på én gang, uventet.
  «Kristus skal vise sig for alle jordens beboere «som en tyv om natten», «i den time I ikke tænker»» Læs teksten

Prædikenspor

Midt iblandt jer

Et spor, der følger teksten fra farisæernes spørgsmål til disciplenes fremtid. Første trin: Farisæerne vil vide, hvornår riget kommer, og spejder efter tegn. Mange gør det samme i dag, i kriser og katastrofer. Jesus svarer: Riget kommer ikke på den måde, det er allerede her, fordi han står midt iblandt dem. Andet trin: Disciplene skal leve i en tid, hvor de ikke ser ham, og stemmerne vil sige «se her» og «se der». Luther peger på alle de steder, man har ledt efter nåden uden for Ordet. Tredje trin: Kristus lader sig ikke spærre inde et særligt sted. Han er her, hvor evangeliet prædikes og dåben og nadveren gives, og en dag skal alle se ham som lynet.

Husk Lots hustru

Et tematisk spor om Noas og Lots dage. Hovedtanken er, at dommen ikke rammer det almindelige liv, men det liv, der leves uden Gud. Første trin: Spise, drikke, gifte sig, købe og bygge er gode gaver. Men i Noas og Lots dage blev de alt, og ingen regnede med, at Gud kom. Det er også vores fristelse. Andet trin: Lots hustru var reddet ud, men så sig tilbage. Hun viser, at man kan høre advarslen, gå et stykke og alligevel have hjertet bag sig. Tredje trin: Gud lukkede Noa inde i arken og førte Lot ud af byen. Han frelser ved sin egen hånd. I dåben har han lukket os inde i sin ark, og den, der mister sit liv til Kristus, holder Gud i live (v. 33).

Først må han lide

Et sjælesørgerligt spor ud fra v. 22 og 25 til dem, der længes og ikke ser noget. Hovedtanken er, at Menneskesønnens herlighed er skjult, også for hans egne, og at de skal kende ham på korset. Første trin: «I skal længes efter at se én af Menneskesønnens dage, men I skal ikke se den.» Jesus ved, at hans kirke skal leve med savn, sorg og ubesvarede spørgsmål. Andet trin: Midt i talen om herligheden står, at han først må lide meget og forkastes. Han har selv gået vejen gennem mørket. Tredje trin: Derfor er hans dag ikke en trussel, men et løfte. Den, der kommer som lynet, er ham, der døde for os. Det, vi nu tror uden at se, skal da åbenbares.

Lærepunkter i teksten

• Kirken – Guds rige kommer ikke, så man kan iagttage det: Kirken består i troen og er skjult, men kendes på Ordet og sakramenterne.
• Kristi genkomst og tidens tegn – Menneskesønnens dag kommer pludseligt og synligt for alle, som lynet, og ikke ved hemmelige tegn, man kan løbe efter.
• Kristi fornedrelse og ophøjelse – «Først må han lide meget og forkastes»: Vejen til herligheden går gennem fornedrelsen.
• Bevarelsen i troen og frafaldet – Lots hustru kom ud af Sodoma, men så sig tilbage: Advarslen mod at falde fra efter at være kaldet.

Salmeforslag (Den Danske Salmebog)

• 320 Midt iblandt os er Guds rige – Synger ud fra v. 21: Riget er ikke langt borte, men midt iblandt os.
• 318 Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige – Om Guds åndelige rige, der ikke kommer med ydre pragt, men lever ved Ordet.
• 274 Rejs op dit hoved, al kristenhed – Salme om Kristi komme til kirkeårets sidste søndage: Den kristne skal løfte hovedet og vente.
• 269 Jeg venter dig, Herre Jesus, til dom – Om at vente Kristus som dommer, sådan som teksten taler om Menneskesønnens dag.
• 270 Luk øjne op, o kristenhed – Opfordring til at være vågen før Kristi komme, i modsætning til de trygge i Noas og Lots dage.
• 716 Guds godhed vil vi prise – Høstsalme, der takker for Guds gaver gennem året; passer til høst og efterår.